Aarhus Universitets Forskningsfond er ansvarlig for at have forgiftet Harboøre Tange i mere end 70 år. Nu må den betale

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Torsdag den 13. august blokerede vi i Den Grønne Ungdomsbevægelse sammen med 200 aktivister fra hele Europa Danmarkshistoriens mest skandaliserede giftfabrik, Cheminova (i dag FMC Rønland). Med os havde vi en række krav specifikt rettet imod rektor og bestyrelsesformand for Aarhus Universitets Forskningsfond, Brian Bech Nielsen.

Som ejere af Cheminova fra 1944 til 2015 er Aarhus Universitets Forskningsfond hovedansvarlig for de tre generationsforureninger, som fabrikken har efterladt på Harboøre Tange. Dette ansvar anerkendte fonden tilbage i 2020, da den valgte at donere 125 millioner kroner til oprensningen af giftdepotet ved Høfde 42.

Selvom det lyder gavmildt, dækker donationen kun ét af de tre forureningssteder. Samtidig svarer beløbet til mindre end 4 procent af salgsprovenuet fra 2015, da fonden solgte fabrikken til sine nuværende amerikanske ejere i FMC Corporations. Beløbet er ikke mindst helt utilstrækkeligt, da Region Midtjylland estimerer, at oprensningen af den gamle fabriksgrund alene vil koste mere end 4 milliarder kroner.

Vores første krav til rektor Brian Bech Nielsen er derfor, at Aarhus Universitets Forskningsfond efter ‘forureneren betaler’-princippet garanterer et økonomisk bidrag, der er proportionalt med fondens egen fortjeneste og indtægt igennem årene, og som dækker oprensningen af både den gamle og den nuværende aktive fabriksgrund.

For det andet kræver vi, at Brian Bech Nielsen offentligt tager stilling til fondens historiske ansvar for de tonsvis af kviksølv og parathion, som fabrikken har gravet ned i jorden på Harboøre Tange, hvor undersøgelser har konstateret en markant overhyppighed af kræft. Fondens tidligere bestyrelsesformand, Henning Lehmann, erkendte allerede i 1997 et moralsk ansvar for oprydningen efter Cheminova. Vi kræver, at Brian Bech Nielsen nu forholder sig direkte til dette ansvar – ikke gennem enkeltstående donationer, men som en vedvarende økonomisk forpligtelse.

Ifølge fonden selv har man “høje ambitioner inden for ansvarlighed og bæredygtighed” og “ønsker at bidrage aktivt til en mere ansvarlig og bæredygtig udvikling”. Et sådant ansvarligt og aktivt bidrag starter med, at fonden får ryddet op efter sin egen fortids miljøsvineri frem for at flygte fra ansvaret og tørre regningen af på skatteborgerne.

Men selvom det er lykkedes Aarhus Universitet at løbe fra regningen indtil videre, er de menneskelige og miljømæssige omkostninger ved Cheminovas pesticidproduktion langt fra et overstået kapitel. Under de amerikanske ejere i FMC har fabrikken specialiseret sig i produktionen af sprøjtegifte som dimethoat, malathion og chlorpyrifos, der er så sundhedsskadelige, at de er ulovlige at bruge i EU, hvorfor Cheminova eksporterer dem til lande i det globale syd, hvor omkring 200.000 mennesker årligt dør af akut pesticidforgiftning.

Når regeringen tillader Cheminova at sende sundhedsproblemer, som den ikke vil acceptere i sin egen baghave, til lande som Sydafrika, Mexico og Pakistan, viser det, at værdien af menneskers liv vurderes lavere i områder, hvor problemerne rammer sårbare befolkningsgrupper. Og på den måde rammer den sociale og geografiske uretfærdighed ved Cheminovas pesticidproduktion særligt landdistrikter – i det globale syd såvel som i Lemvig.

Af disse årsager stillede vi til demonstrationen i torsdags også en række krav til miljøministeren. Som præsident for Danmarks Naturfredningsforening har Maria Reumert Gjerding selv kaldt fabrikkens forureningstilladelse “ulovlig”. Nu er hun miljøminister og ansvarlig for, at miljølovgivningen overholdes. Derfor kræver vi, at miljøministeren håndhæver loven omkring Cheminovas forureningstilladelse.

Vi kræver, at ministeren indfører et nationalt forbud imod eksporten af EU-ulovlige pesticider – ligesom de har gjort i Frankrig og Belgien. Og vi kræver, at ministeren tager initiativ til en rettidig og retfærdig plan for det sandsynlige scenarie, at Cheminova lukker. En sådan plan bør udvikles i samarbejde med Region Midtjylland og Lemvig Kommune, og den bør indeholde en grøn jobgaranti for alle fabrikkens ansatte, så ingen arbejdere lades i stikken, hvis – eller når – fabrikken lukker. Det gælder uanset, om lukningen skyldes fabrikkens egne store underskud, det nylige erstatningskrav på over én milliard kroner efter den tragiske eksplosionsulykke på et forbrændingsanlæg i Tyskland, eller slet og ret miljølovgivningens efterlevelse.

Vi håber, at Maria Reumert Gjerding som miljøminister vil fortsætte kampen imod fabrikker som Cheminova, der ødelægger vores fælles verden – fra Harboøre Tange til Sydafrika. Og at Brian Bech Nielsen på vegne af Aarhus Universitets Forskningsfond endelig vil tage ansvar for Danmarkshistoriens værste miljøforureninger.