Sådan sikrer vi en større politisk ansvarlighed med stadionbyggeriet i Kongelunden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg deltog i Idrætssamvirkets debatmøde om idrættens vilkår i Aarhus. Alle opstillede partier var repræsenteret, og der var mødt omkring 100 foreningsledere og andre interesserede op.

Der var fra alle partier klare tilsagn om at ville forbedre idrættens faciliteter i Aarhus med henvisning til, at der allerede er givet tilsagn om væsentlig flere millioner kroner til den årlige pulje til idrætsbyggeri og -anlæg. Der er angiveligt brug for ca. 1 mia. kr. over de næste 10 år, hvis aarhusianerne skal følge med udviklingen i antal indbyggere og samtidig bevæge sig væk fra en bundplacering i oversigten over kommunernes facilitetsdækning pr. indbygger. Lige nu er der, inklusiv den seneste bevilling, afsat ca. 350 mio. kr. over de næste 10 år. Tak for det tilsagn og tak for tilsagn om endnu flere midler i den nye valgperiode.

I det lys er det ikke mindre end skandaløst at se et stadionbyggeris økonomi løbe løbsk. Og beskæmmende er det at opleve håndteringen af kontrakter, forberedelse, fortielser og mangel på de mere langsigtede økonomiske forpligtelser og forventelige udgifter og problemer. Det er fuldt på omgangshøjde med skandalen omkring havneudvidelsen og en vedvarende bevilling af millioner til Aarhus Lufthavn.

Stadionbyggeriet er et stort projekt i første omgang budgetteret til 650 mio. kr. og med stor medfinansiering af to sponsorer – og respekt for det. Nu – indtil videre – ser det ud til at komme til at koste 1.071.000.000 kroner - altså godt ½ milliard mere end udgangspunktet. Når jeg skriver ”ser ud til”, så er det fordi INGEN tør garantere, at det bliver det endelige beløb for etableringen. Tværtimod lyder det til, at nu skal stadionanlægget gøres færdigt i den høje kvalitet, som kan holde i 100 år og blive til byens stolthed! Koste hvad det vil.

Så mit forslag er, at de kommende byrådspolitikere skal give et bindende tilsagn om, at der for hver krone, der bevilges yderligere kommunale tilskud til stadionbyggeriet, så afsættes et tilsvarende yderligere beløb til alle andre foreningers idrætsbyggerier og -anlæg. Så kommer den endelige regning på stadionbyggeriet til at blive 1,5 mia. kr., så kan den øvrige idræt se frem til yderligere 429 mio. kroner ganske vist over en 10-årig periode.

Forslaget skal sikre en større ansvarlighed hos de besluttende politikere og forvaltninger, idet øgede udgifter, ifølge dette forslag, vil stige med to gange beløbets størrelse. Og forslaget skal sikre en bredere opbakning til stadionbyggeriet, for når det regner på præsten (stadionbyggeriet og -brugerne), så vil det også dryppe på degnene (det øvrige idrætsliv) - en talemåde om at en persons rigdom eller succes også kommer andre, mindre betydelige personer til gode.

Og et mere vidtgående forslag kunne være, at ovenstående håndfæstning om krone-til-krone bevilling for øgede udgifter til stadionrelaterede omkostninger kunne jo passende omfatte udgifter til re-etablering af et atletikstadion, udbygning af parkeringspladser til de mange tilskuere, øgede udgifter til offentlig transport til-fra stadionarrangementer fra fjernparkering m.m.

Så kunne idrætten i Aarhus måske komme lidt højere op på ranglisten over kommunernes idrætsfacilitetsforsyning. Ikke for placeringens skyld, men for borgernes skyld i det Aarhus, vi kan se vokse i de kommende år. Det vil være en værdig måde at behandle den samlede idræt på.