Vosnæs er blevet røvrendt – og Aarhus' grønne politik halter alvorligt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det var ikke et møde med håndtryk og harmonika. Borgermødet i Vosnæs den 20. juni var præget af vrede, frustration og en gennemgående følelse af at være blevet kørt over. Lokale borgere føler sig overhørt. Trådt på. Røvrendt. Og ærligt talt: De har god grund til det.

Aarhus Kommune fastholder stadig planerne om at opføre tre store vindmøller i området, på trods af massive protester og ubesvarede spørgsmål. Men midt i stormvejret er en ny bombe sprunget: Samtlige 12 planlagte solcelleparker i kommunen er faldet bort – trukket tilbage eller lagt på is. Det svarer til over 1.600 hektar grøn omstilling, der nu er sat i stå.

Og nu spørger jeg måske bare dumt – jeg er jo ikke professionel politiker som mange af jer andre – men: Skal der ikke ligge en miljøvurdering og gennemføres en reel borgerhøring, før man træffer politisk beslutning om kæmpevindmøller i baghaven på folk?

Det skulle man tro. Men i sagen om Vosnæs ser det ud til, at rækkefølgen er vendt på hovedet. Det ligner et forløb, hvor beslutningen er truffet, og hvor den demokratiske proces – miljøvurderinger, høringer og borgerinddragelse – kommer dryssende bagefter, nærmest som pynt. Det er ikke bare useriøst. Det er udemokratisk.

På borgermødet blev der stillet saglige, konkrete spørgsmål: Hvordan kan kommunen fortsætte projektet, når elpriserne falder, og statslige investeringer i havvindmøller allerede dækker Danmarks grønne strømbehov? Hvordan kan man presse tre møller ned over hovederne på både borgerne i Aarhus og naboerne i Syddjurs Kommune, når effekten er marginal og konsekvenserne store? Og måske vigtigst: Hvorfor bliver borgerne ikke taget alvorligt?

Folk føler sig snydt. De har brugt timer på at skrive høringssvar, møde op, deltage i processen. Men de står tilbage med fornemmelsen af, at det hele bare var spil for galleriet – at alt var besluttet på forhånd. Og sådan må det aldrig være i et demokrati. For når demokratiet svigter lokalt, svækkes det også nationalt.

Det hævdes, at møllerne er nødvendige for klimaets skyld. Men kommunens egen klima- og energichef har sagt det ligeud: At bortfaldet af de store solcelleparker kun vil have relativt lille betydning for CO₂-regnskabet. Og hvis det gælder solceller på 1.600 hektar, hvordan kan tre vindmøller så stadig være en klimamæssig nødvendighed?

Sandheden er, at projektet i Vosnæs i dag fremstår som det, det er: Symbolpolitik i forklædning. En grøn fjer i hatten, der er ved at udvikle sig til et sort øje.

Samtidig spænder staten selv ben for lokale projekter, fordi Energinet har varslet et otteårigt planlægningsforbud i et 400 meter bredt bælte ned gennem kommunen. Mange af de områder, der var tiltænkt solceller, må slet ikke bruges. Og oveni det hele: Staten investerer nu 55 milliarder kroner i tre store havvindmølleparker, som fra 2030 vil dække hele Danmarks elforbrug med grøn strøm – langt mere effektivt og uden at lægge lokalsamfund i ruiner.

Så hvorfor fastholder Aarhus Kommune de tre vindmøller i Vosnæs? Hvorfor insistere på at genere både egne borgere og naboerne i Syddjurs – for noget, der reelt flytter meget lidt i klimaregnskabet, men rigtig meget i folks liv?

Er Aarhus Kommune ved at begå endnu en grøn fejl? En af dem, der først for alvor kan ses, når tilliden er væk, demokratiet har lidt skade, og naboer ikke længere taler sammen?

Hvis vi vil lykkes med den grønne omstilling i Danmark – og det skal vi – så skal vi gøre det i fællesskab. Med gennemsigtighed, ordentlighed og respekt. Ikke ved at tromle løs med beslutninger, der er truffet bag lukkede døre og forklædt som nødvendighed.

Derfor siger jeg det igen: Drop møllerne ved Vosnæs. Stop symbolpolitikken. Genskab respekten for borgerne – og for demokratiet. Det er ikke bare vigtigt for Aarhus. Det er vigtigt for Danmark.