Er det sådan, vi skal gennemføre grøn omstilling?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er ifølge de lokale politikere ikke nemt at finde steder at opstille vindmøller i Aarhus Kommune. Men da kommunen har en klimaplan, der tilsiger, at der skal produceres grøn strøm, har et flertal i byrådet udset sig en placering på Aarhus Havn som løsningen på problemet. De har igangsat en omfattende undersøgelsesproces som et første, konkrete skridt på vejen. Herunder for at ”sikre opbakning fra flest mulige borgere”. Der er lagt op til at vindmøllerne bliver ekstraordinært høje, for at vingerne ikke risikerer at kollidere med skibstrafikken.

Ved at placere vindmøller på havnen fremhæver fortalerne, at de kommer til at stå i en allerede industriel kontekst - ”blandt rustne kraner og containere” og ”med stor afstand til beboelse”, som det er blevet sagt. Dermed vil generne være til at overse, skal vi forstå.

Samtidig anerkendes dog til en vis grad, at der vil være gener for beboerne på Aarhus Ø. Selvom der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om man oprigtigt kan føle sig generet af vindmøller, når man bor ved en industrihavn.

Disse udmeldinger slår tonen an i det politiske kommunikationsapparat. Som borger må man tage sig i agt.

For ”ideelt set” vil seks vindmøller på 220-230 meters højde ikke kun påvirke beboerne på Aarhus Ø. De vil i kraft af deres størrelse rejse sig langt over den ”industrielle kontekst” og påvirke hele Aarhus. De vil blive set fra rigtig mange steder i byen, hvor der er udsigt til himmel i retning af bugten. De roterende kæmpevinger vil ligge som et konstant uroligt element i baggrunden, når man færdes i byens rum, ved vandet, på de yderste skovstier, på Nordre Kirkegård, i Mindeparken.

De vil i høj grad påvirke den naturoplevelse, som er så karakteristisk for Aarhus: Nærværet til vandet og udsigten over åbent vand – med Mols og Samsø i baggrunden. Hvad angår udsigten fra private hjem, er det ikke kun beboere på Aarhus Ø, der har havudsigt. Der findes tusindvis af højtbeliggende boliger i byens højhuse og på byens bakker og tæt på vandet, som i dag har en livsberigende udsigt hen over havnen mod Mols og Samsø. Og der opføres til stadighed nye boliger med udsigt.

Da netop den visuelle påvirkning har været det største omdrejningspunkt i den hidtidige diskussion er det slående, at der ikke er blevet offentliggjort brugbare visualiseringer. Derfor forsøges med nærværende visualiseringer at belyse, hvad der er i spil. Billederne er ganske vist ikke lavet af en professionel. Men placeringen af vindmøllerne er taget fra et udkast fremvist af De Radikale. Og højden (her 220 meter) er udmålt i forhold til højden på kranerne (op til 108 meter med rejst bom) og med korrektion for afstandsforskelle. Det må understreges, at vindmøllerne i virkelighedens verden vil tiltrække endnu mere opmærksomhed på grund af vingernes rotation.

Visualiseringerne taler for mig at se et klart og tydeligt sprog. Skaden på Aarhus vil blive enorm. Vi er mange aarhusianere, der, uagtet at vi bor i byen, i dagligdagen nyder den ro i sjælen, som det i dag giver at kigge ud over vandet. Stemningen ved vandet er i sandhed en integreret del af byens DNA. Mængden af mennesker, der med dette projekt vil få påvirket deres nære omgivelser, vil være uforholdsmæssigt stor og uden fortilfælde i Danmark.

Er det udtryk for manglende ansvarlighed at argumentere mod vindmøller, som vil kunne producere strøm til op mod 27.000 husstande? Nej, absolut ikke. Vi er nødt til at gøre en kæmpe indsats for at imødegå klimaforandringer. Men det er på sin plads også at sætte udbyttet ved specifikke projektidéer i relation til omkostningerne. Herunder i form af ødelagt herlighedsværdi for mennesker og byer. Og det er på sin plads at sætte det potentielle udbytte i perspektiv: I dag har Danmark ifølge Energistyrelsen en samlet kapacitet fra vindmøller på cirka 7,5 gigawatt – med en energiproduktion svarende til forbruget for omtrent 5 millioner husstande. Heraf kommer de 2,6 gigawatt fra havvindmøller. Netop havvind har et enormt potentiale her i landet. Indtil december var ambitionen at opnå yderligere hele 6-14 gigawatt i 2030. Projektet har dog mødt en pukkel på vejen på grund af manglende bud på de udbudte koncessioner. Noget som man i klimaministeriet nu forsøger at finde løsninger på, blandt andet ved at overveje en model for statsstøtte.

Jeg håber, man vil indse, at kursen i Aarhus skal ændres. At byrådet hurtigst muligt dropper den igangsatte undersøgelsesproces og i stedet bruger ressourcerne på at finde bedre alternativer. Måske skal Aarhus’ klimaplan tilpasses, så vi i mindre grad producerer grøn strøm, men i stedet opruster på andre klimafronter? Måske skal man i højere grad tænke på tværs af kommuner? Man kunne helt klart presse på over for Folketinget i forhold til at få gang i nye havvindmølleparker. Parallelt hermed kunne det også overvejes at finde landspolitiske løsninger til i højere grad at kunne realisere landvindmølleparker på tyndtbefolkede områder i stedet for at sprede vindmøllerne på land tyndt ud? Man kunne satse på solceller?

Helt generelt må det være en bunden opgave, at vi også husker vores traditionelle værdier i forbindelse med den grønne omstilling. Og naturligvis findes der andre veje at gå, end at placere vindmøller på så markant en placering som på overgangen fra byen til bugten i landets næststørste by.