Sådan gør vi Danmark til en iværksætternation

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I 2023 har Aarhus’ startup-økosystem stået over for betydelige udfordringer, især med en næsten halvering af investeringerne i lokale vækstiværksættere sammenlignet med 2021. Denne nedgang har kastet lys over et akut behov for handling og samarbejde fra både lokale og nationale aktører for at støtte og fremme vores lokale startups.

Trods disse udfordringer er der håb for fremtiden. Ved at fokusere på innovation, samarbejde og stærk opbakning fra relevante aktører kan vi overvinde disse vanskeligheder og skabe et mere robust økosystem for fremtiden. I disse tider er vores kollektive indsats for innovation og samarbejde ikke blot vigtig, den er afgørende. Gennem denne fælles indsats kan vi transformere Aarhus til en førende hub for startup-vækst og diversitet.

Den danske økonomi nyder godt af de mange bidrag fra vores virksomheder, men for at vores erhvervsliv kan fortsætte med at trives, er det afgørende at skabe de rigtige betingelser for iværksættermiljøet. Iværksættere og dansk erhvervsliv udgør rygraden i vores velfærdssamfund, og det er af afgørende betydning at sikre dem plads til vækst og udvikling, så vi sikrer, at de bliver i Danmark og gerne i Aarhus og ikke kun centrerer sig om københavnsområdet.

For at fastholde iværksættere i Aarhus på lokalt niveau er det afgørende at skabe et miljø, der fremmer tiltrækningen af kapital til nye virksomheder i byen. Dette kan opnås gennem en kombination af lokale initiativer og nationale politikker, der er designet til at støtte vækst og innovation i iværksættermiljøet.

Lokalt i Aarhus kan der være fokus på at etablere og styrke netværk mellem iværksættere, investorer og lokale virksomheder. Dette kan skabe en atmosfære af tillid og samarbejde, der gør det mere attraktivt for investorer at placere deres kapital i lokale startups. Desuden kan der være incitamenter til at oprette lokale venturekapitalfonde eller angel investor-netværk, der specifikt fokuserer på at støtte Aarhus-baserede virksomheder.

På nationalt niveau er der behov for politiske initiativer, der reducerer barriererne for investering i iværksættervirksomheder. I øjeblikket har Danmark en af de højeste satser på beskatning af aktier og Nordens højeste satser for sammensat aktie- og selskabsskat. Hvis vi ønsker at tiltrække flere investorer til iværksætter- og vækstvirksomheder, bør man derfor indføre en lavere aktiebeskatning, således det bliver attraktivt at investere i nye virksomheder frem for f.eks. ejendom. Det skal ske, samtidig med at vi lokalt i Aarhus gør mere for at tiltrække investorer, som skal præsenteres for de gode idéer, som spirer og blomstrer lokalt.

Mange danske arbejdstagere med gode lønninger tøver med at forlade deres stillinger og kaste sig ud som iværksættere, selvom de måske har lovende forretningsidéer. Denne tøven skyldes ofte den uoverkommelige risiko ved at give afkald på en fast indkomst. Derfor er der behov for at lette overgangen og skabe tryggere rammer, så flere tør afprøve iværksætteri.

Den kommende nationale strategi for iværksættere bør fokusere på at sikre en mere tryg og gnidningsfri overgang til iværksætterlivet. En af de primære udfordringer for iværksættere i opstartsfasen er manglen på kapital. Derfor er det afgørende, at offentlige udbetalinger sker hurtigt og effektivt. Iværksættere hverken kan eller skal vente flere måneder på at få udbetalt midler fra det offentlige.

Cashflow is king (cashflow – det refererer til mængden af penge, der flyder ind og ud af virksomhedens konto over en bestemt periode). Cashflow er altafgørende for enhver virksomhed, særligt for startups. Derfor er det positivt, at den nye iværksætterstrategi fokuserer på at etablere flere puljer til iværksættere. Men det er kun den ene del af løsningen, for selvom intentionen om at give iværksættere lettere adgang til kapital er god, opstår der problemer, når udbetalinger fra puljerne har lange frister. Det kan nemlig tage op til halvandet år, før iværksætterne modtager midlerne, hvilket tvinger dem til at agere som kassekredit for regeringen i denne periode. Det er ikke holdbart.

Denne situation forhindrer iværksætterne i at bestille varer, ansætte nye medarbejdere eller på anden vis investere i væksttiltag i virksomheden. Derfor er det nødvendigt, at regeringen sætter skub i sagsbehandlingen af puljerne til iværksættere for at sikre en mere effektiv og rettidig udbetaling af midlerne; sådan understøtter vi bedst nye virksomheder til vækst.

En af de helt store udfordringer i dansk iværksætteri er det lave antal af kvindelige iværksættere. Alt for få kvinder starter egen virksomhed. Der er desværre stadig betydelige barrierer for kvindelige iværksættere på kapitalmarkedet. Statistikker fra Dansk Erhverv viser, at kun 0,1 pct. af investeringerne i Danmark går til startups med kun kvindelige stiftere, mens 10,8 pct. går til startups med både mandlige og kvindelige stiftere. Det betyder, at hele 89,1 pct. af al kapital går til startups, der udelukkende har mandlige stiftere. Det er dog vigtigt at bemærke, at kvindelige iværksættere er ekstremt effektive med de midler, de får tildelt. For eksempel viser samme data, at for hver 100 kr. investeret i en startup med kvindelige stiftere genereres der en omsætning, der er 25 pct. større sammenlignet med virksomheder med mandlige stiftere. Disse tal understreger det enorme potentiale, der ligger i at støtte kvindelige iværksættere og sikre, at de får den nødvendige adgang til kapital og ressourcer for at lykkes – det er der bare flere, som skal have øjnene op for.

For at sikre en mere ligelig kønsbalance i iværksættermiljøet er det derfor nødvendigt at adressere de barrierer, der kan hindre kvinder i at stifte virksomhed og samtidig opretholde en balance mellem arbejde og familieliv. Det kræver både nationale såvel som lokale handlinger. Lokalt kan man være med til at imødekomme denne udfordring ved at støtte iværksættere på deltids barsel og tilbyde tilskud til privat børnepasning under eksisterende vilkår, men med større fleksibilitet. I øjeblikket skal kommunerne tilbyde 75 pct. dækning af privat børnepasning for børn over 24 uger, og her bør man så vælge at tilbyde tilskud til pasning af børn under 24 uger. For at kvalificere sig til tilskud skal barnet passes minimum 10 timer om ugen. Det kunne være et af de nødvendige skridt, som Aarhus og andre kommuner skal tage for at sikre mere diversitet i iværksættermiljøet.

Der er et generelt behov for større fleksibilitet i barselsordningerne for kvindelige iværksættere. Mange iværksættere vælger at reinvestere indtjeningen i deres virksomhed i stedet for at udbetale løn til sig selv. Dette kan betyde, at nye iværksættere, der har startet deres virksomhed, få år inden de skal på barsel, ikke er berettiget til barselsdagpenge, hvis de ikke har udbetalt løn til sig selv i opstartsfasen. Dette kan være en hindring for lønmodtagere, der overvejer at få børn og samtidig ønsker at starte deres egen virksomhed.

Det bør være muligt for nye iværksættere på barsel at anvende en referenceperiode baseret på gennemsnittet af deres indkomst fra de seneste to år inden for en femårig periode. Dette vil gøre det lettere for nye iværksættere at opnå barselsdagpenge og dermed støtte dem i at opretholde en sund balance mellem arbejde og familieliv, samtidig med at de udvikler deres virksomhed.