Aftale om udsatte områder er pakket ind i nedsættende beskrivelser

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den nye politiske aftale i Aarhus Byråd om udsatte boligområder er langt hen ad vejen en markant kovending fra byrådsflertallet i forhold til den førte politik. Flere politiske partier er tilsyneladende kommet til fornuft eller i hvert fald på andre tanker, hvilket er glædeligt. Men samtidig er aftalen pakket ind i en omgang nedsættende beskrivelser af forholdene i disse boligområder, hvilket bestemt ikke gavner udførelsen af den.

Med besparelserne i budget 2023 ville et flertal i byrådet absolut lukke Hasle Bibliotek i Herredsvang. Beboerne protesterede kraftigt, og sammen med andre i forligskredsen var jeg med til at forhindre lukningen. Med den nye aftale skal biblioteket have flere ansatte, og samtidig skal kulturhuset, hvor biblioteket ligger, styrkes og ombygges for 7 mio. kr. og desuden rumme tilbud om sundhed. Der er for alvor tale om en kovending fra flere politiske partier, hvilket er meget glædeligt. Samtidig er det også godt, at man nu vil styrke den rolle, som beboer- og fælleshuse har.

Ifølge aftalen skal der være styrket fokus på kultur og idræt i de udsatte boligområder. Det ligner et opgør med de seneste års nedskæringer på kulturområdet fra nogle af de samme politiske partier. Det er på tide, og forhåbentlig kan det brede sig til større dele af kulturområdet.

Med hensyn til de boligsociale indsatser er byrådsflertallet endelig vågnet op. Færre penge til disse fra Landsbyggefonden har givet betydelige nedskæringer. I den nye aftale er der vilje til at råbe Christiansborg op for at få flere penge til disse indsatser, og aftalen vil give 5 mio. kr. årligt i fire år til indsatser fra civilsamfundet som støtte til den kommunale indsats. Det er et fremskridt.

En hel del af aftalen handler om en strategisk udviklingsplan for Herredsvang. Området er ikke på nogle af regeringens såkaldte ”ghetto”-lister, så her skal der ikke rives boliger ned, og ingen beboere skal dermed tvangsflyttes. Det er glædeligt, og man kunne jo have gjort tilsvarende i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven.

Positivt er det også, at man vil involvere og samarbejde med lokalområdet og øvrige aktører i udarbejdelsen af udviklingsplanen. Det er afgørende, at man ikke trækker en plan ned over hovedet på beboerne uden at inddrage dem, sådan som det skete i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven med aftalen om udsatte boligområder fra juni 2018.

Når det drejer sig om at skabe mangfoldighed i alle kommunens skoler, er der mulighed for at ændre på skoledistrikter, hvilket før har givet sig udslag i store protester. Måske skal man være mere modig på dette område i stedet for at lave småjusteringer.

Med aftalen bekræftes ”byrådets målsætning om på sigt at kunne afskaffe skolehenvisnings-politikken”, der betyder at afskaffe den fortsatte busning af skolebørn fra Aarhus Vest til andre bydele. Det hilser jeg velkommen. Samtidig skal man selvfølgelig styrke de skoler, hvor der kan være udfordringer med mange tosprogede børn, hvilket aftalen heldigvis også lægger op til.

Et nyt mantra synes at være, at jo flere, der bor i egen bolig, jo bedre går det i byen, især i de udsatte boligområder. Ja, en mangfoldig by er et gode. Men for at byen kan være mangfoldig, skal det også være sådan, at familier med middel og lave indkomster kan bo her. Der er grund til at være på vagt over for, at vi ikke mister for mange almene boliger, så Aarhus kun bliver for de velhavende.

Midtbyen er mere voldelig end Gellerup. Det er værd at holde sig for øje, når man har travlt med at nedgøre udsatte boligområder og deres beboere. Hvis disse områder skal udvikles positivt, skal der investeres økonomisk i dem, som man har gjort i Rosenhøj med gode erfaringer. Det lægger den nye aftale heldigvis også op til. Men det er samtidig afgørende vigtigt, at beboerne inddrages i udviklingen.