Vi kan ikke spise os til et liv uden sygdom. Men kosten er vigtig for vores sundhed og trivsel

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debatten om vores sundhedsvæsen fylder mere end nogensinde før. Der er bred enighed om behovet for at sætte ind og sikre danskernes sundhed, men i den store debat om de mange indsatser er der dog ét område, som sjældent berøres: vores kost, og hvordan den rette ernæring spiller en vigtig rolle for både vores sundhed og samfundet mere generelt.

Vi bliver flere ældre i befolkningen de kommende år, og som Robusthedskommissionen pointerer, vil flere af disse have sygdomme og funktionstab, der medfører »et større træk på sundhedsvæsenet og ældreområdet«. Det skaber et behov for at se nærmere på, hvordan vi kan sætte ind på andre parametre end den direkte behandling alene, og her kan kosten mere, end hvad de fleste måske går og tror.

I Danmark serveres der over 1 mio. måltider i det offentlige – hver dag. Det viser nye tal fra Landbrug & Fødevarer. Måltiderne spises særligt af offentligt ansatte og børn i dagtilbud, men faktisk står ældre på plejehjem og i hjemmeplejen på nuværende tidspunkt for ca. en tredjedel af de offentlige måltider. En andel, der kun vil stige med stadig flere ældre i vores samfund.

Det er derudover væsentligt at se nærmere på de ældre, fordi de også har helt særlige ernæringsbehov sammenlignet med den resterende del af befolkningen. Det er blandt andet, fordi der er et øget behov for at passe på deres muskler og knogler, som svækkes hurtigere end hos andre aldersgrupper. Samtidig har mange ældre en meget lille appetit og er dermed det, man kalder ”småt-spisende”, hvilket er en yderligere udfordring, som stiller endnu flere krav til den mad, de bliver serveret.

Lad os tage et eksempel. En ældre mand (65 år eller derover) på 80 kg vil dagligt skulle spise ca. 8 g protein mere end en yngre mand med samme vægt. Det svarer i praksis til halvandet æg, 100 g kogte kikærter eller et stort glas mælk dagligt ud over det, den yngre mand spiser. For at sikre stærke knogler anbefales for ældre over 70 år derudover et dagligt calciumtilskud på 800-1.000 mg, som er i tillæg til anbefalingen om at drikke 250 ml mælkeprodukt og spise 20 g ost hver dag.

Disse ekstra næringsstoffer, som ældre medborgere har brug for, kan være svære at få, især for de meget småt-spisende. Her skal der være fokus på at sikre nærende måltider målrettet ældre menneskers behov og måltider, som samtidig er velsmagende, varierede og overskuelige at spise, når vi ved, at op imod 60 pct. af ældre i plejebolig og hjemmeplejen er i risiko for underernæring. Det er en påfaldende stor andel, og effekterne af det kan potentielt være vidtrækkende.

Ny forskning fra Australien understreger nemlig præcis den samfundsmæssige værdi i at sætte ind med hensyn til maden, hvor en simpel ændring kan gøre en kæmpe forskel for ældre mennesker.

Sundhedsforskeren Sandra Luliano fra University of Melbourne har i sin forskning gennemført en undersøgelse på 56 plejehjem, hvor de ældre på halvdelen af plejehjemmene fik deres almindelige kost, mens de resterende fik et øget indtag af protein og calcium ved at få udskiftet deres almindelige kost med eksempelvis mælk, ost og yoghurt. Det kunne udmønte sig ved helt konkret at udskifte et stykke kage eller en syltetøjsmad til eftermiddagskaffen med en milkshake eller en portion flødeis. Allerede efter tre-fem måneder var der markant færre fald blandt de ældre, og risikoen for hoftebrud blev reduceret med hele 46 pct.

Ud over at øge livskvaliteten og gøre hverdagen lettere for den ældre selv og de pårørende og plejepersonale analyserede man også den samfundsmæssige værdi i at tilbyde en kost, der sørger for den rette næring. Her fandt man i forskningsprojektet en årlig besparelse, som overført til hele Australien ville svare til næsten 300 mio. kr. Selvom der selvfølgelig er store forskelle på Danmark og Australien, understreger det ikke desto mindre det sundhedspotentiale, som gemmer sig i den mad, vi spiser – eller serverer for andre.

Det er vigtigt at slå fast, at vi selvfølgelig ikke mener, at vi kan spise os til et liv uden sygdom eller alene gennem kosten løse de udfordringer, vi som samfund står over for, når det kommer til sundhedsvæsenet eller ældreomsorgen.

Men vi mener, at vi hver især i vores dagligdag og som samfund bør udvide spillepladen ved i højere grad at huske kostens rolle for vores sundhed og trivsel, så vi derigennem styrker indsatsen for vores sundhed. Derfor må vi ikke i tidens debat om bæredygtig kost, såvel hjemme som i det offentlige, glemme, at vores måltider både skal gøre os mætte og give vores kroppe den næring, vi i kraft af vores alder har brug for. Det er også bæredygtighed.