Aarhus og Aarhus Byråd skal tænke sig om, når Aarhus skal udvikles

Aarhus har storby-kløe, men til glæde for hvem? Er det naturelskeren, er det byens borgere, der sidder fast i trafikken, eller er det Jacob Bundsgaard, der gerne vil være storbyborgmester?

Artiklens øverste billede
Debat 0805 , Mijø frem for store biler . Tegning : Thorgerd .

Da jeg meldte mig ind i Aarhus Studenter Roklub i 1973, var der rig mulighed for at nyde bugten. Jeg husker vore madpakketure sydpå til Moesgård Strand. Vi skulle lige rundt om havnen. Det var kun et forholdsvist kort, kedeligt stykke.

I dag er vi roere i princippet afskåret fra at ro rundt om havnen. Strækningen er øget med adskillige kilometer, og havnetrafikken er så stor, at man skal være meget opmærksom på ikke at blive sejlet ned af en færge.

Hvis vi så bare havde en kanal, der forbandt nord og syd, som der var lagt op til. Men den blev ikke gennemført – af tekniske grunde blev der sagt.

”Havneby” har en positiv klang for de fleste, men Aarhus er ikke en havneby – det er en industrihavneby uden den charme, som de fleste forbinder med en havneby.

Hvor Aarhus vælger at udvide havnen med flere industrier, vælger andre det modsatte, f.eks. har Fredericia nedlagt Svovlsyren og Fredericia Skibsværft for at lave en spændende og moderne havnefront, kaldet Kanalbyen med boliger og sportslige aktiviteter.

Havnedirektør Thomas Haber Borch kalder udvidelsen for nødvendig for udviklingen, og hvis man ikke udvider, vil gods være nødt til at søge mod Hamborg Havn. Grenå Havn, som er ved at udvide, har tilbudt at afhjælpe med noget af fragten, men det er man ikke interesseret i, lyder det fra rådmand Steen Stavnsbo. Man vil hellere selv klare opgaven med en udvidelse. Men det argument vil man også bruge næste gang, og hvornår stopper udvidelserne så, hvis de ikke stopper nu.

Mere aktivitet på havnen giver også mere trafik, ikke bare af gods, men også af personer, der skal til og fra arbejde og ifølge tilhængerne af udvidelsen taler vi om mange arbejdspladser. Men Aarhus har aldrig løst trafikproblemet mellem den nordlige og sydlige bydel.

Både byfortætningen og udvidelsen af havnen bidrager til, at Aarhus bliver delt i to bydele – en nordlig og sydlig. Der føles næsten, som om der går en Berlinmur gennem Aarhus. Tænk, hvis den nordlige og sydlige by var forbundet med en tunnel eller en ringvej fra Marselistunnelen via havnen til Nørreport, og at den oprindelige planlagte kanal blev ført helt ned til Tangkrogen.

Så ville bydelene blive bundet sammen, og midtbyen ville blive mere fredfyldt uden den megen trafik. Men det er vist kun en drøm. Aarhus har storby-kløe, men til glæde for hvem?

Er det naturelskeren ved Tangkrogen, der ikke mere kan se Mols for bare kraner – er det roeren, standuppadleren, kajakroeren, der ikke kan forcere havnen – er det byens borgere, der sidder fast i trafikken ved Nørreport – er det Jacob Bundsgaard, der gerne vil være storbyborgmester – er det den lavtlønnede, der ikke har råd til de høje huslejer i bymidten – er det havmiljøet?

Aarhus og Aarhus Byråd skal tænke sig om, når Aarhus skal udvikles.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.