Et stort privilegium for aarhusianere er at bo tæt på hav og skov

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er da dejligt, at partiernes medlemmer i Teknisk Udvalg er blevet velvilligt stemte over for at genåbne letbanestoppet ved Den Permanente.

JP Aarhus har adspurgt dem mandag 28 juni 2021. Viggo Jonasen (EL) har ivret for åbningen siden nedlæggelsen af trinbrættet her i 2005. Nu er det snart på byrådets dagsorden igen. Politikernes argumentation er naturligvis, at byboerne let skal komme ned til stranden.

Letbanestoppet har dog også en anden naturlig funktion, nemlig at man kan komme op og ud i skoven. Denne naturforjættelse kan man forberede sig på ved at orientere sig i forhenværende skovfoged Helge Daus’ bog ”Riis Skov – Europas mest besøgte skov” (2010). Så priviligerede er aarhusianerne altså.

Og oven for det snart genåbnede letbanestop kan man gå lige ind i den statelige og festlige Sjette Frederiks Kro fra 1825. På Risskovstien går man videre i skovens stille ro. Ikke mindst på Takkehøjen på skrænten over for stien.

Siden 2017 står her et træskilt med sit spørgsmål:

What are you grateful for?

Bag skiltet er en veltømret lille bænk.

Stedet er godt gemt. De, der iler forbi neden for på Risskovstien, ser det næppe. Men andre kender det godt. Sætter sig på Fordybelsesbænken og funderer over skiltets spørgsmål – i relation til deres livshistorie og længsler.

Sådanne mennesker er det nok værd at komme i samtale med – om muligt. Pladsens oprindelse er som et eventyr og emmer af romantik – og realisme.