SF vil have mærkning af retoucherede reklamer på kommunens reklamepladser
Aarhus Kommune skal ikke være med til at sælge uopnåelige kropsidealer.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Overalt i gadebilledet bliver vi bombarderet med reklamer med billeder af mennesker, der ikke ligner dem, vi ser gå rundt mellem os i gaden, eller dem, der kigger tilbage til os i spejlet. Vi ser fotos med smallere taljer, længere ben, glattere hud. Fotos, der er redigeret og retoucheret. Billeder og videoer af ”perfekte” kroppe og liv på sociale medier…