Dårlig ledelse af hospitaler slår også medarbejderne ihjel

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

En kronik i Jyllands-Posten den 23. august 2019 dokumenterede, at dårlig ledelse af hospitaler slår patienter ihjel, når ledelseskulturen på hospitalerne bliver så dårlig, at medarbejderne ikke tør udtrykke deres mening om kritisable forhold, da kritik ikke er velset, og hvor kritik af ledelsen kan få ”samarbejdsmæssige problemer” (British Medical Journal Opinion, 12.6.2020), f.eks. i form af indkaldelse til ”tjenstlige samtaler”, trusler om ”ansættelsesmæssige konsekvenser” eller blot til ”kaffemøder med ledelsen”.

Management by fear kaldes denne lederstil, som de seneste år er tiltagende udbredt i Region Midtjylland, hvor en stor national undersøgelse i Dagens Medicin har dokumenteret, at 85 pct. af lægerne mener, der er problemer med ytringsfriheden.

Når hospitalerne forbedrede kulturen, så medarbejderne turde tale frit om deres bekymringer og idéer, faldt dødsraterne på hospitalerne drastisk.

I en anden kronik i Jyllands-Posten (den 12. januar 2020) blev det endvidere dokumenteret, at dårlig ledelse ikke kun er gift for patienterne, men også for motivationen, produktionen (Harvard Buisness Review, 2015) og innovationen.

I en stor undersøgelse (Det Medicinske Fakultet, Karolinska Institutet i Stockholm) påviste man en signifikant sammenhæng mellem dårlig ledelse og øget dødelighed blandt medarbejderne som følge af hjerteanfald. Hvis medarbejderne havde været udsat for dårlig ledelse, havde de en forøget risiko på 25 pct. for hjerteanfald, med stigende tendens jo længere tid medarbejderne var udsat for den dårlige ledelse (Westerlund et al. 2010).

Så der er indiskutabelt dokumentation for, at dårlige hospitalsledelser ikke kun slår patienterne ihjel, men også slår medarbejderne ihjel og bremser produktion og udvikling.

Alligevel er der en uhyggelig tendens til i Region Midtjylland, at de chefer i sundhedsvæsenet, der bliver fjernet, ofte fjernes pga. ”uenighed”, mens generel inkompetence tydeligvis og desværre ikke er fyringsgrund.

Tidligere minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) udtrykte det ellers meget klart:

»Der er for stor forskel i kvaliteten af ledelse på de offentlige arbejdspladser som f.eks. i sundhedsvæsenet. Ledere, der ikke formår at lede, skabe præstationer, engagere og motivere, skal ikke vedblive med at være ledere.«

Så kort, så klart, så enkelt og ligetil.

Alligevel er der fortsat en tendens til, at regionspolitikerne i Region Midtjylland stikker hovederne i busken og skubber ansvaret fra sig med begrundelsen: »Det er en personalesag« – som årsagen til alle fyringer i regionen belejligt kaldes. Nogle lukker endda øjne og ører for problemerne med management by fear og overgrebene på medarbejdernes ytringsfrihed, så Folketingets Ombudsmand nu må kigge på sagen, i stedet for politikerne selv gjorde dette ved at agere rettidigt.

I mellemtiden ser vi alle med dyb bekymring på den ledelsesmæssige tragedie i Region Midtjylland, hvor flere afdelinger falder fra hinanden, og hvor dygtige medarbejdere fyres, fritstilles eller forlader afdelingerne pga. dårlig ledelse af hospitalerne og det dårlige arbejdsmiljø, det skaber.

Og vi ved nu – på baggrund af ovennævnte studier og dokumenterede facts – at patienter og medarbejderne risikerer at dø, og produktionen og innovationen falder pga. den dårlige ledelse af hospitalerne – og pga. politikernes berøringsangst.

Er vi ikke nået til breaking point?