Pesticidmanipulerende byrådsmedlemmer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»I Aarhus er op mod hver femte drikkevandsboring så forurenet med rester af sprøjtegift, at vandet ikke kan drikkes,« skrev byrådsmedlemmerne Anette Poulsen (S) og Anders Winnerskjold (S) i et indlæg den 10. juni.

Men sandheden er en anden.

For det første er det ikke sandt, at man ikke kan drikke vandet i op mod hver femte vandværksboring på grund af rester fra sprøjtegifte. Ingen vandværksboringer i Aarhus har nogensinde været i nærheden af den sundhedsmæssige grænseværdi, og vandet fra alle vandværksboringer kan drikkes.

Det er heller ikke korrekt, når de skriver, at »når hver femte boring lukker i kommunen, er det tegn på, at reguleringen endnu ikke er god nok«.

De boringer, der er lukket i Aarhus Kommune, blev næsten alle sammen lukket for ca. 20 år siden.

Næsten alle boringer blev lukket på grund af pesticiderne Prefix og Casoron, der indtil 1997 blev brugt i stor stil af Aarhus Kommune selv. De kommunale vandværker brugte dem sågar direkte oven på samtlige boringer i Aarhus Kommune. Brugen af dette pesticid gjorde, at man overskred en politisk fastsat grænse, der ikke har noget med sundhed at gøre.

I perioden 2002-2019 blev der kun lukket tre af de mere end 80 boringer i Aarhus Kommune på grund af pesticider. De to skyldtes udslip fra en kommunal losseplads i Egå.

Nutidens ansvarlige landmænd benytter moderne bekæmpelsesmidler, der nedbrydes i de øverste jordlag til forskel fra de gamle midler. I dag er det meget små mængder, landmanden bruger pr. hektar.

En effektiv moderne landbrugsproduktion producerer sunde fødevarer effektivt – derfor er der mere plads til biodiversiteten uden for markerne. Landmanden tager sit ansvar for det rene drikkevand alvorligt – kan kommunen sige det samme om dens behandling af f.eks. spildevand og overløb?