Nu må kritikken af Dalgaarden snart høre op

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der er vel grænser for, hvor mange forskellige personer uden direkte kendskab til behandlingshjemmet Dalgaarden, som kan tillade sig at have en mening om, hvad der er hændt, og hvor forfærdeligt de anbragte børn på Dalgaarden har det. Her refererer jeg til kommentaren ”Lavpunktet i Højbjerg”, som Aarhus-redaktør Morten Nystrup skrev i JP Aarhus forleden.

Jeg vil ønske, at du, Morten Nystrup, ville komme ud og besøge Dalgaarden en helt almindelig dag i den nærmeste fremtid. Det, du vil opleve, er en institution i naturskønne omgivelser, med tilsyneladende glade, imødekommende og trygge børn, som leger, lærer, griner og trives, og omkring børnene vil være voksne, som gør deres yderste for at være rolige, forstående og indlevende over for de børn, som har haft en rigtig svær start i livet og som ind imellem bliver frustrerede og kede af det.

Hvis du, Morten Nystrup, gjorde dig den ulejlighed at kigge forbi, ville du møde en intern skole (som også er en del af Dalgaarden), hvor eleverne troligt møder op hver eneste morgen, til lærere og pædagoger, som virkelig bryder sig om de elever, de skal undervise, og som ved, at midlet til at skabe rum for undervisning af en særlig målgruppe er relationen til den enkelte elev.

Hvis vi som personale ikke virkelig holder af de elever, vi underviser, og kan finde lige netop det særlige ved den enkelte, som gør, at vi kan finde en vej ind til at skabe lyst til og rum for læring, så kan vi jo ikke bryde de ofte negative oplevelser, eleven har fra tidligere skolegang. Og netop lysten til at lære og udvikle sig på lige fod med elever i et omgivende samfund, vil jeg vove at påstå, er det, alle (også Dalgaardens børn) higer efter.

Stort set alle elever afslutter niende klasse med et afgangsbevis, de kan bruge til at komme videre i uddannelsessystemet. Et afgangsbevis, som kan være livsændrende for den enkelte elev.

Det sker, at vi får breve fra tidligere elever, som fortæller om den store betydning, Dalgaarden havde i en meget svær periode af deres liv. Andre elever har stadig kontakt med ansatte på Dalgaarden på sociale medier.

Hvert år kommer nuværende og tidligere elever og fejrer Dalgaardens fødselsdag. Her kan vi, personalet, glæde os over elever, som det er lykkedes for på alle mulige måder. Fælles for alle er, at de kommer, fordi Dalgaarden har haft en stor betydning i deres liv.

Nu skal man jo passe på med at udtale sig om, hvordan andre har det, det kan jeg jo kun have en formodning om.

Men at i hvert fald nogle elever har en tålelig hverdag, vidner følgende ordveksling om: Da en elev af kommunens tilsyn bliver spurgt, om han kan lide at gå i skole, svarer han »Ja, helt sikkert!« Da samme elev bliver spurgt »hvorfor?«, kommer svaret prompte: »Fordi, vi har verdens bedste lærere.«