Vi har ikke klattet penge væk
Årsagen til besparelserne på Aarhus Universitetshospital er et kompliceret samspil af nødvendige investeringer, stramme økonomiske rammer fra statens side og øgede behandlingsbehov. Det gør, at vi ikke har noget polster, der kan absorbere de overraskelser, der i et så stort projekt kommer fra byggeriet. De rammer os med fuld kraft oveni.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Årsagen til besparelser på AUH er primært en konsekvens af nødvendige investeringer, stramme økonomiske rammer og voksende behandlingsbehov.
Inge Frandsen kræver i et debatindlæg 12/5 under overskriften ”Fyringsskandale på Aarhus Universitetshospital” svar og forklaringer på besparelserne på hospitalet. Jeg er glad for Inge Frandsens engagement og interesse for hospitalet, og jeg vil gerne svare på indlægget, for jeg tror, at Inge Frandsen skriver det, som mange tænker og siger om besparelserne på Aarhus Universitetshospital: Det må handle om dårlig styring, og der må være andre løsninger end at spare på det i forvejen hårdt pressede personale, der leverer hospitalets kerneydelse. Pladsen tillader desværre ikke, at jeg går i detaljer med alle spørgsmålene.
Da jeg tiltrådte som hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital den 15. august 2017, havde det i nogen tid stået klart, at bl.a. længere perioder med dobbeltdrift af bygninger og især stigende udgifter til teknisk bygningsdrift og nye it-systemer ville kræve besparelser på mere end 200 mio. kr. for at bringe balance i økonomien.
Krav på 8 pct.
En af statens betingelser for at bygge nyt i Aarhus var et rekordstort krav om effektivisering af hele driften på 8 pct.. Der blev dermed taget 500 mio. kr. ud af det samlede budget på AUH. Det er kun, fordi hospitalsledelsen indledte denne effektivisering flere år før, pengene skal afleveres, at der overhovedet har været økonomi til flytninger og dobbeltdrift af bygninger i byggeperioden. De 8 pct. er i øvrigt et markant højere krav, end der har været til senere byggerier.
Inge Frandsen spørger berettiget til, hvordan jeg kan stå inde for kvaliteten under disse forhold? Det kan jeg, fordi vi er meget omhyggelige med at vurdere patientsikkerheden, inden vi igangsætter besparelser og effektiviseringer.
En væsentlig del af hospitalets økonomiske problem i dag er, at nogle af de seneste års besparelser ikke har kunnet realiseres i det krævede tempo, og derfor kan sparebehovet nu gøres op til 320 mio. kr. om året.
Bidragende til den økonomiske udfordring – også i fremtiden – som det er vanskeligt at sætte beløb på, er, at efterspørgslen efter ny hospitalsbehandling og ny dyr medicin ser ud til at blive ved med at vokse. Og jeg kan tilføje, at indefra kan vi se, at afstanden mellem det, vi kan tilbyde pga. af dygtig forskning, og det, vi har råd til, også er voksende.
Årsagen til besparelserne er altså et kompliceret samspil af nødvendige investeringer, stramme økonomiske rammer fra statens side og øgede behandlingsbehov. Det gør, at vi ikke har noget polster, der kan absorbere de overraskelser, der i et så stort projekt kommer fra byggeriet. De rammer os med fuld kraft oveni.
Kun en ting har effekt
Når vi skal effektivisere og have budgettet til at hænge sammen, ligger næsten hele budgettet i afdelingerne, og derfor er vi nødt til at hente pengene der, og der er groft sagt kun én ting, der giver effekt: At vi har færre ansatte; og det er derfor, vi nu er nødsaget til at undlade at genbesætte stillinger eller afskedige medarbejdere.
Inge Frandsen spørger berettiget til, hvordan jeg kan stå inde for kvaliteten under disse forhold? Det kan jeg, fordi vi er meget omhyggelige med at vurdere patientsikkerheden, inden vi igangsætter besparelser og effektiviseringer. Men der er ingen tvivl om, at besparelserne gør hospitalet mindre robust i forhold til forskning og udvikling, og at vi for at sikre patienterne høj kvalitet dagligt trækker store veksler på vores personale.
Inge Frandsen spørger også til styringen af byggeriet. Der har været nogle vanskeligheder undervejs, og det mest betydende problem har været at få luften ren nok på de nybyggede operationsstuer. Af hensyn til patientsikkerheden har vi derfor i en periode stillet udflytninger i bero. Nu ser disse problemer ud til at være løst, og bl.a. Skadestue og Lægevagt flytter 29. maj 2018.
Planen holder
Overordnet er det min klare vurdering, at styringen af byggeriet i Skejby har været så god, som den kunne. Region Midtjylland fik i 2010 lov til at bruge 6,35 mia. kr. til byggeri og udstyr. Alle vidste, at det ville blive stramt, men da beslutningen blev taget, var der ingen alternativer. Århus Amtssygehus stod overfor en meget stor renovering, og hospitalsstrukturen på fire matrikler i Aarhus var utidssvarende.
Vi har bygget 250.000 kvm, ombygget yderligere 30.000 kvm og integreret 130.000 kvm af det tidligere Skejby Sygehus med nybyggeriet. Vi har fået rigtig mange kvm i høj kvalitet for de afsatte midler sammenlignet med tilsvarende byggerier i Danmark og internationalt. Vi holder budgettet, den overordnede tidsplan holder, og vi får bygget det hospital, som vi har lovet, og som vi glæder os til at tage i brug, til gavn for patienterne.