Marker står under vand: Løs det ved at gøre, som man gjorde i tidernes morgen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Landbrugsorganisationerne og politikerne i blå blok er på stikkerne i disse tider. På markerne rundt om i landet står der vand, meget vand, og der argumenteres for, at vandløbene skal renses op, graves bredere og dybere. Kort sagt, så skal vandet væk hurtigst muligt!

Vandløbsloven står over for at skulle revideres her i 2018, og den stort anlagte kampagne fra landbrugserhvervet og blå blok bunder i et ønske om at tilpasse de danske vandløb til landbrugets behov. Problemet med den tilgang er, at det for det første vil føre til store oversvømmelser længere nede i vandsystemerne, præcis som vi har set det i f.eks. Holstebro. Den slags oversvømmelser medfører udgifter i milliardklassen for samfundet.

For det andet vil en hurtigere vandafledning af den større mængde forventede nedbør føre til en markant større udvaskning af næringsstoffer, hvilket der så skal kompenseres for andre steder med engsøer, minivådområder og lignende. Igen betales de flere milliarder store udgifter hertil af det øvrige samfund.

For det tredje giver den øgede grødeskæring og oprensning slet ikke den effekt, erhvervet ønsker sig. Jo, på meget kort sigt, men øget grødeskæring favoriserer de hurtigt voksende vandplanter som pindsvineknop, hvilket gør, at meget af effekten af en sænkning af vandstanden er forsvundet allerede efter få uger, hvorefter der så igen skal skæres grøde. Det er en ond cirkel, og kommunerne bruger i dag en kvart milliard om året bare på at skære grøde. Forskere, både nationale og internationale, er enige om, at manglende grøde fører til et fald i antallet af insekter, hvilket så reducerer fødegrundlaget for fisk og fugle og samlet set fører til et fald i biodiversiteten. Der er ikke noget, der kan leve i en sandørken, heller ikke fiskeyngel. Et godt vandløbsmiljø kræver grusbund (grus som tidligere er gravet væk i vedligeholdelsens hellige navn), en varieret sammensætning af vandplanter samt god variation i strømhastigheden.

De store mængder vand på markerne er ganske rigtigt en konsekvens af øget nedbør, men den primære årsag til oversvømmelserne er de massive sætninger af jorderne, som er sket pga. landbrugets dræning. En dræning, der i sin tid blev betalt af skatteborgerne. På jorder med højt organisk indhold har dræning ført til, at de organiske lag har fået ilt, hvorved de er rådnet væk med voldsomme sætninger af jorderne til følge, nogle steder helt op til to meter under tidligere niveau. Det er ikke så underligt, at vandet ikke længere kan løbe væk disse steder.

Ydermere peger forskere fra Aarhus Universitet på, at landbrugets manglende vedligeholdelse af egne dræn har ført til, at minimum 400.000 hektar landbrugsjord har akut behov for omdræning pga. sammenfaldne drænrør. Det er en yderst bekostelig affære, og man kan frygte, at samfundet igen skal betale for dette "liberale" erhvervs ulykker.

Løsningen på disse problemer kan langt hen ad vejen klares ved at give de nu opdyrkede ådale tilbage til naturen. Lad åerne svømme over, når behovet er til stede, præcis som de har gjort fra tidernes morgen, og lad de ånære marker blive til enge igen. Enge, der holder på vandet, optager næringsstoffer og derved reducerer udledningen til vores følsomme havmiljø. Et havmiljø, hvor kun 2 af vores 119 nære kystvandområder lever op til kravene fra EU om god økologisk tilstand.

Det er på tide, at vi dropper landbrugserhvervets og politikernes skræmmekampagner og konstante strøm af fake news. Behovet for samarbejde erhvervs- og naturinteresser imellem har aldrig været større, så lad os komme i gang med at skabe fælles, langsigtede løsninger til gavn for både landbruget, det øvrige samfund og ikke mindst naturen.