Hvorfor blev Camilla Fabricius ikke rådmand?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Endelig kom der et svar fra formanden fra Socialdemokratiet i Aarhus på spørgsmålet om, hvorfor Camilla Fabricius ikke blev rådmand i Aarhus. Han oplyser, at der ikke findes en konstitueringsmaskine eller et særligt pointsystem. Endvidere afviser han, at Socialdemokratiet i Aarhus har et ligestillingsproblem.

Her er partiformandens argumenter:

1. Kriterierne (listeplacering, stemmetal, erfaring og mangfoldighed) er vejledende i forhold til en vurdering af, hvad der vil være den stærkeste holdopstilling.

2. Beslutningen er truffet af et enigt byråd ved mundtligt samtykke.

3. Baglandet bakker op, Morten Pless har i hvert fald ikke hørt nogen kritik.

Disse argumenter er utilstrækkelige af følgende grunde:

1. Selvfølgelig ved vi alle, at der ikke findes en konstitueringsmaskine eller kandidatpoint i denne verden. Men når de fire kriterier indgår i en så sindrig fortolkningsproces, at det beror på dømmekraft og fortolkning af, hvad er det stærkeste hold, er det denne vurderingsproces i forhold til, hvad er det stærkeste hold, som er hovedkriterium, og derfor det som burde have været angivet som årsag.

Derfor må man så droppe at tale om de fire kriterier og melde det ud til borgere, vælgere og partimedlemmer. Man skal ikke iklæde sig nogle almene procedurer, som alligevel ikke er gældende. Det skjuler magtudøvelsen. Men det er selvfølgelig interessant, hvis man kan opstille nogle formelle demokratiske regler med dispensationsmuligheder. Dette er interessant for at sikre demokrati og retfærdighed.

2. Så kommer vi til argumentet med en enig byrådsgruppe. Det er et stærkt argument, men hvilken karakter har denne enighed? Formanden oplyser, at samtykke gives mundtligt, hvis borgmesteren har ramt rigtigt. Er der nogle kilder, der kan bekræfte, at der er en åben, herredømmefri dialog i byrådsgruppen? Igen bliver magtudøvelsen skjult i andre gevandter.

3. Afslutningsvis anfører Morten Pless, at baglandet bakker op, han har i hvert fald ikke hørt nogen kritik. Så må han jo åbne avisen og læse artiklerne eller gå på nettet, er min anbefaling.

I artiklen ”Rådmandskabale udløser intern kritik” siger Morten Pless, at »der ikke er tale om et ligestillingsproblem i Socialdemokratiet Aarhus.« Han understreger netop, at han opfordrer og støtter kvindelige kandidater og ønsker, at de får væsentlige stillinger. Ja, det er rigtigt – men hvorfor ikke de vigtigste stillinger, kan man spørge?

Alt i alt peger hele denne skandale på, at Socialdemokratiet i Aarhus har et stort problem, og at ledende partimedlemmer slet ikke kan få øje på det uheldige mønster.

Jeg kan ikke bevise, at det er et ligestillingsproblem, men der er rigtig meget, der peger i den retning simpelthen pga. manglen på kvinder på ledende poster i næsten to årtier.

Det betyder ikke, at magt og politik ikke hænger sammen, og at alt er fine, gennemsigtige procedurer. Det hænger sammen, så vis os nu magtens ansigt, og sørg for, at magten ikke kun er for de få udvalgte. For netop som partiformanden siger et andet sted: Socialdemokratiet er en demokratisk forening.