Derfor er den kamp så vigtig for AGF

Jeg tillader mig at debutere her i JP Aarhus’ klummepanel – og mange tak for invitationen – med det nærliggende valg: At skrive om AGF og om det, der kan blive den vigtigste kamp i AGF’s nyere historie. Pokalfinalen i Parken den 9. maj.

Den dag, den kamp er en mærkedag, en milepæl og en mulighed i AGF’s fortsatte rejse mod at genvinde positionen, som vi tidligere besad, nemlig at blive en permanent magtfaktor i dansk fodbold.

Og i at fastholde og styrke vores fodboldklubs plads i aarhusianernes bevidsthed som en væsentlig kulturel institution, der bidrager til sammenhængskraften i byen. Så der er noget på spil.

Men lad mig først invitere ind i maskinrummet i vores fodboldklub for at sætte scenen til det store skuespil i Parken den 9. maj. På Fredensvang har den sportslige sektor – spillere, trænere og sundhedsstab – arbejdet hårdt for at være klar fysisk, mentalt og taktisk til pokalfinalen, og i klubbens andre afdelinger, der bor ved Ceres Park, har alle arbejdet, i hvad der ligner døgndrift med billetsalg, logistik, transport, fans, salg, medier og storskærmsarrangement i Tivoli Friheden. En velkommen travlhed og en helt særlig tid i en fodboldklub, hvor man mærker, hvor vigtigt det er for klubben og klubbens historie.

For at forstå det skal man forstå pokalfinalens betydning for AGF. Det handler om historien: Klubbens og pokalfinalens. Pokalturneringen er noget særligt for AGF, det har vores historie været med til at definere, og i dag er det en del af AGF’s identitet at klare sig godt i pokalturneringen. Og ikke bare det; da vi i 2020 vandt vores første medaljer i mere end 20 år, blev det en væsentlig del af vores målsætning, at vi inden 2025 skal vinde den 10. pokaltitel – hvilket vil gøre os til det mest vindende hold i turneringen.

Alle fodboldklubber har en historie. Vi er stolte af vores i AGF, og vi dyrker den, fordi den er det træ, som nutiden og fremtiden gror på. Alle med et hjerte for AGF har deres minder, som knytter dem til klubben – de store øjeblikke, som de husker.

Jeg husker særligt pokalfinalen i 1992 mod B1903 på et totalt udsolgt stadion en fantastisk sommerdag. Finalen blev spillet på det gamle Aarhus Stadion, da Parken var under ombygning. Jeg var 39 år gammel i 1992 og havde inviteret min nevø Lasse med på stadion. Vi fik en helt uforglemmelig oplevelse og en 3-0-sejr med mål af Bo Harder, Søren Andersen og Palle Sørensen. Lars Lundkvist var træner, og samme år vandt Danmark som bekendt europamesterskabet i Sverige.

Og så var der pokalfinalen i 1996. 2-0-sejr i Parken over Brøndby fire dage efter den famøse 3-3-kamp i Aarhus, hvor Brøndbys målmand (!) Mogens Krogh udlignede i overtiden (noget, AGF-fans heller ikke glemmer, men måske gerne ville …), Peter Degn og Stig Tøfting lavede målene, og Peter Rudbæk var træner.

Pokalfinalen i 2016 mod FCK glemmer jeg heller ikke. Selvom vi tabte 2-1 til FCK, var oplevelsen i Parken og i Fælledparken før kampen helt enestående. Over 20.000 aarhusianere var taget til København en solrig Kristi himmelfartsdag. Det gentager vi altså den 9. maj 2024, hvor vi skal møde Silkeborg IF i en ren jysk finale. Vi har solgt 22.000 billetter – alt, hvad vi kunne – og det fortæller noget om Aarhus som fodboldby, at vi kunne have solgt langt flere.

Og selv om jeg ikke kan sige, at jeg husker den selv, er det på sin plads at nævne den første triumf i pokalturneringen for AGF. Og det passer smukt i vores historieskrivning, at AGF vandt den første pokalturnering, DBU’s Landspokalturnering, i 1955. Den første kamp i den turnering var mod de danske mestre fra Køge Boldklub – opgaven blev løst ved en enlig scoring af AGF’s wing Jens Erik Jensen.

Finalen faldt, blot fire dage efter at AGF for første gang havde vundet det danske mesterskab, og træner Geza Toldi stod i spidsen for holdet, der med anfører Aage Rou i særklasse vandt 4-0 over Aalborg Chang fra 3. division. I overleveringerne fortælles det, at tilskuerne taktfast råbte »Aage Rou, Aage Rou«, da han modtog pokalen, som første gang blev overrakt i dansk fodbold.

En fodboldklubs historie består af mange ting, men det er ikke mindst sejrene, der huskes, og i AGF’s selvforståelse skal vi vinde noget.

Faktum er, at det er 28 år siden, vi i AGF har vundet en titel. Det betyder jo, at rigtig mange af vores trofaste fans aldrig har oplevet at se AGF vinde en titel. Tankevækkende.

Derfor er den kamp den 9. maj så vigtig – fordi det er muligheden for at skrive en ny historie, der kan blive afsættet for, at nye fans kommer til. Alene det, at vi er nået til finalen, skaber troværdighed om de store ambitioner, som vi bærer på klubbens vegne: At vi på sigt skal være en magtfaktor i dansk, ja såmænd skandinavisk, fodbold. En sejr i pokalfinalen vil være et boost til vores fortælling, til vores ambitioner og til vores forhold til Aarhus og aarhusianerne.

Alt, hvad vi kan gøre for, at vi kan løfte pokalen igen, er blevet gjort af hele AGF’s organisation, men det er jeg sikker på, at de også har gjort i Silkeborg. Derfor bliver det, som alle finaler typisk er, en helt åben kamp, hvor det stærkeste hold på dagen vil stå med pokalen.

Lad mig slutte min debut som klummeskribent med at konstatere det indlysende: Jeg håber, at det bliver AGF.