Aarhus er slet ikke er så lækker, som vi går og tror

Har du nogensinde tænkt på, hvordan det vil være at flytte på plejehjem? Hvis du som mig er i 60’erne og føler dig både sund og aktiv, i hvert fald efter egen vurdering, går der forhåbentligt mange år, før en plejehjemsplads bliver aktuel. Men prøv et øjeblik at tage med ind i fremtiden, og forestil dig, hvordan det bliver, når vi om 20-30 år skal på plejehjem.

Måske kan vi kun komme i bad hver anden uge. Varm mad får vi kun hver anden dag. Måske er tv den eneste aktivitet, plejehjemmet kan tilbyde. Serviceniveauet er nærmest ikke-eksisterende, for personale er der nemlig ikke meget af. Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere bliver en kæmpe mangelvare, og et ophold på et plejehjem kan gå hen og blive sammenligneligt med 30 kvadratmeter opbevaringsløsning hos Boxit.

Økonomien i Danmark har det sikkert heller ikke for godt, for det private erhvervsliv er tvunget til at sende arbejdspladser ud af landet. Heller ikke her er der hænder nok.

Det er selvfølgelig karikeret, men der er et stort men, som giver liv til scenariet. Faktisk viser analyser, at vi allerede i 2030 kommer til at mangle 40.000 varme hænder, og hertil kommer 100.000 medarbejdere inden for den grønne omstilling. Så det er ikke kun serviceniveauet og sundhedssektoren, der efterlyser hænder og hoveder. Vores konkurrencekraft i den private sektor kommer bestemt også under pres, hvis vi ikke skaffer de specialister, der er behov for.

Det er svært at forudsige fremtiden, men det lyder ikke så tillokkende, vel?

Hver eneste kommune i Danmark står lige nu over for vigtige valg, når vi taler om arbejdskraft. Hvad kan vi gøre for at sikre, at der er hænder nok i hård konkurrence med udlandet?

Heldigvis ser jeg en stigende forståelse for, at international arbejdskraft kan være en del af løsningen. Senest har vores udenrigsminister været i Indien og indgået aftale om at lette adgangen til Danmark for indisk sundhedspersonale. Og lokalt er Aarhus Kommune i gang med at udarbejde et forslag til ny international strategi for tiltrækning og modtagelse af international arbejdskraft. Erhverv Aarhus er inviteret med i arbejdet, hvor vi med vores erfaring fra vores to indsatser, International Community og Headstart, bidrager med alt den viden og input, vi kan.

Det er nemlig ekstraordinært vigtigt, at Aarhus Kommune kommer ind i kampen. International arbejdskraft udgør et kæmpe potentiale. Men Aarhus halter bagud. Faktisk ligger vi under landsgennemsnittet, når vi snakker andel af internationale medarbejdere, med kun 9,7 pct. sammenlignet med 12,7 pct. på landsplan.

I dag arbejder omkring 23.700 internationale i Aarhus. Hvis vi skal op på landsgennemsnittet, mangler vi 7-10.000 internationale, og om få år vil det være 15.000 internationale, som vi mangler. Det bør vi kunne gøre bedre.

Hos internationale tilflyttere opleves byen desværre ikke så lækker, som vi selv går og tror. Aarhus Kommunes undersøgelse om tilflyttet international arbejdskraft, såkaldte expats, fra 2022 viser, at 30 pct. af de adspurgte expats oplever, at de mangler hjælp til at falde til. Langt hovedparten oplyser desuden, at de slet ikke kender til kommunens, International Communitys og andre aktørers tilbud til dem.

Og det er ærgerligt. For vores by har ualmindeligt meget at byde på. Men vi skal blive bedre til at fortælle om det – og styrke de indsatser, vi ved, der virker.

Vi skal højne ambitionerne og styrke fortællingen om alle de fordele, der er ved et arbejdsliv i Aarhus: God work-life-balance, naturoplevelser, charmerende byliv, kultur og et trygt velfærdssamfund. Sådan bliver Aarhus et kraftcenter, der tiltrækker international arbejdskraft fra hele verden.

Dertil kommer nødvendigheden af at fortælle om vores mange tilbud til tilflyttere: International Community og Headstart hos Erhverv Aarhus tilbyder f.eks. hjælp til at blive en del af en forening, sociale arrangementer, blive tilknyttet et ”buddy-” og ambassadørprogram, kulturtræning, familiearrangementer og meget mere.

Både Erhverv Aarhus og Aarhus kommune må skal have mere fokus på den gode modtagelse. Ansatte både i den private og offentlige sektor skal kunne tale engelsk – og kommunikation både fra det offentlige, fra virksomheder og i byrummet skal i langt højere grad være på engelsk.

Da mine svigerforældre var på plejehjemmet OK-Centret i Egå, havde de den mest fantastiske sosu-assistent fra Tyrkiet, Dondü, med tørklæde, varme hænder og den kærligste pleje. Hun fik dem til at grine og føle sig trygge. Jeg ser frem til, når min tid kommer, at møde kærligt plejehjemspersonale fra alle verdensdele – bare de er der.

Vi har så meget at byde på i Aarhus – lad os sammen få det fortalt – og gøre endnu mere for at tiltrække og modtage den nødvendige internationale arbejdskraft. Fra mig skal derfor lyde et stort: Welcome to the city of smiles.