Fortsæt til indhold
Aarhus

Efteråret er forbi for AGF’s anfører

Jesper Engmann

AGF må spille efterårets tre resterende kampe uden holdets faste målmand og anfører, Steffen Rasmussen.

Et kvarter før tid i 2-2-kampen mod FC Vestsjælland søndag fik han en muskelskade i sit højre lår.

Da AGF havde skiftet tre spillere ud, måtte anføreren blive på banen. Eller gå ud og overlade pladsen til en markspiller, formentlig Søren Larsen, hvorefter AGF skulle have spillet kampen færdig med 10 spillere på banen. Så havde Larsen næppe udlignet til 2-2. Og formentlig heller ikke snuppet FC Vestsjællands pragtmål til 2-1 i næstsidste minut.

AGF mangler at møde OB og FC Midtjylland i Superligaen og har desuden en pokalkvartfinale mod AaB i næste uge. Afløseren for Steffen Rasmussen i de tre kampe er Emil Ousager.