Aarhusianerne har flere kandidater og lister at sætte krydset ved
203 kandidater fordelt på 17 lister stiller op ved kommunalvalget i november. Det er flere end ved valget i 2013, hvilket er godt for demokratiet, mener valgforsker.
Hovedparten af dem har haft taburetter i byrådet i årevis, andre har gentagne gange forsøgt at blive valgt, og så er der en lille håndfuld helt grønne kandidatlister.
I alt stiller 17 partier eller lister op ved valget til Aarhus Byråd i november. Det fremgår af en ny opgørelse fra Aarhus Kommunes Borgerservice, som står for afviklingen af valget. Således har aarhusianerne fået to ekstra kandidatlister at sætte deres kryds ud for sammenlignet med valget i 2013. Også antallet af kandidater er steget en anelse – 203 kandidater i år mod 196 for fire år siden.
»Det er dejligt, at der er en stigning i interessen i vores demokrati og for at være en aktiv medborger,« siger Lene Hartig Danielsen, leder af kommunens valgsekretariat.
Letbanen og klassisk musik
De traditionelle partier Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten – der er repræsenteret i det nuværende byråd – er alle også at finde på stemmesedlen i år. Her står også Liberal Alliance, som for fire år siden opnåede valg til byrådet, men mistede sit mandat i byrådet, da Lars Boje Mathiesen i fjor skiftede til Nye Borgerlige.
Nye navne på stemmesedlen til valget i Aarhus bliver desuden Alternativet, Sammenholdet for Aarhus, Nationalpartiet, Troværdig Politik og Dansk Samling.
Hos listen Sammenholdet for Aarhus, der blev dannet i foråret, er social dumping en af de vigtigste mærkesager, fortæller kontaktperson Daniel Videbæk.
»I forbindelse med letbanen mener vi, at man i Aarhus Kommune har lukket øjnene for, hvad der i virkeligheden er sket. Vi undrer os over, at man har valgt at importere billig italiensk arbejdskraft frem for at bruge nogle af de danske folk, der går arbejdsløse,« siger han.
Daniel Videbæk fortæller, at listen også vil forbedre forholdene for de hjemløse, gøre Klostertorvet til et mere befolket sted og arbejde for, at lokalplaner ikke bliver vedtaget hen over hovederne på folk.
Hos højrefløjspartiet Dansk Samling er den eneste kandidat Poul Sivertsen, der er bestyrelsesmedlem i partiets landsorganisation. Han fortæller, at mærkesagerne er »en del anderledes end dem, som vi har på landsplan«, hvor partiet bl.a. slår på tromme for et stop for ikke-vestlig indvandring:
»Jeg er i gang med at udarbejde mit endelige politiske program. Det er ikke lagt helt fast endnu, men det bliver noget med åbenhed. Whistleblowerordningen i Aarhus Kommune burde ikke være nødvendig, men der skal være tillid til, at folk siger sandheden.«
Kristendemokraterne, Kommunistisk Fællesliste og Schiller instituttets Venner er gengangere. Hos sidstnævnte står Hans Schultz, der fik 20 stemmer ved valget i 2013, i år opført som den eneste kandidat på listen, der bl.a. vil arbejde for en Kattegat-bro, infrastruktur og klassisk musik.
»Mit mål er en klassisk renæssance inden for højkulturen. Teknologi, udvikling og forskning, heriblandt specielt rumforskning, fylder også meget i mine visioner for byen. En del af Aarhus Universitet kunne etableres som et rumforskningscenter,« siger han.
Listerne fra 2013-valget Seniorpartiet, Autentisk Politik og Steffen Rasmussen genopstiller ikke.
Usandsynligt med nye partier
Valgforsker Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, understreger, at det er meget usandsynligt, at de nye og mindre kendte kandidatlister vil komme i byrådet. Ifølge valgforskeren kræver det 3-3,5 pct. af stemmerne at få en af de 31 taburetter i Aarhus Byråd. Ved valget i fjor svarede det til ca. 5.400 stemmer.
»Jeg tror ikke på, at de har nogen særlig stor chance for at komme ind. Så skal de i hvert fald have en kendt person i spidsen eller en stor mærkesag som skolelukninger eller andet, der er meget klart bundet til et bestemt geografisk område. Men jeg vil se det, før jeg tror det,« siger Rune Stubager, der ikke kan huske, at nogen af disse lister er kommet ind i Aarhus Byråd i tidens løb.
Positivt for demokratiet
Han hilser det velkommen, at der er blevet flere at stemme på:
»Demokratisk set er det godt, at folk har mere at vælge imellem og en større mulighed for at finde en liste eller kandidat at stemme på. Bagsiden af medaljen kan være, at der kommer flere lister og partier i byrådet, og det kan gøre det sværere at lave aftaler i byrådet.«
Han forventer, at valget vil resultere i, at Aarhus Byråd i næste valgperiode vil tælle ni mod i dag otte partier. Således regner han med, at Alternativet bliver valgt ind, og at Liberal Alliance igen vil blive repræsenteret, mens Nye Borgerlige ryger ud, og de øvrige partier kan fortsætte.
Hvis du allerede ved, hvem du vil stemme på, behøver du ikke at vente til den 21. november. Fra i dag er det nemlig muligt at brevstemme hos borgerservice.