Høj kvalitet på Åboulevarden
Castenskiolds ambitiøse køkken leverer mad på et højt niveau, og betjeningen er forbilledlig.
Restauranterne ved åen i Aarhus ligger side om side lige i hjertet af byen, men der var ikke mange på Castenskiold, en af klassikerne på Åboulevarden, da vi indfandt os ved halvsyvtiden en kedelig regnvejrstirsdag.
Efterhånden som aftenen gik, dukkede der lidt flere op. Fyldt op i den store restaurant blev der dog aldrig tilnærmelsesvis.
Castenskiolds udtryk er funktionelt, men ikke videre charmerende; vi taler om moderne stil, en lidt hotelagtig atmosfære, højt til loftet, røde gardiner, der hænger tungt ned midt i lokalet, lyse plankegulve, stole med for meget plastic og en dominerende bar. Men stedet er både gourmetrestaurant og natklub, en lidt pudsig kombination, og indretningen er måske et produkt heraf.
Vi fik et godt bord ved vinduet med mulighed for at følge livet ved åen, og det var jo fint.
Straks fik vi en karaffel med vand ind på bordet samt udmærket brød ledsaget af pisket smør, kreativt anbragt på en sten, og velsmagende friskost rørt op med ramsløg. Vi kunne bare give os tid til at studere menukortet, lød det fra den veloplagte tjener.
Vi overvejede femrettersmenuen til 695 kr., der kan suppleres med en vinmenu inklusive vand for 450 kr. Serveringerne er alle fra a la carte-kortet, portionerne er bare mindre.
Plukker man individuelt fra a la carte-menuen, er der seks forretter at vælge imellem, seks hovedretter og tre desserter. Vinkortet er omfattende, men kun et begrænset antal af flaskerne fås på glas. Vi besluttede os for at gå a la carte med seks forskellige serveringer, og med god vejledning fra tjeneren lykkedes det at udpege nogle glas, der stort set matchede hele vejen rundt.
Østers og ramsløg
Ledsageren lagde ud med stedets udgave af østers med syltede, grønne tomater og ramsløg – modigt at kombinere en syrligsød grøntsag med sarte, salte østers, syntes vi, men det fungerede i den visuelt smukke servering.
På samme måde var der balance i anmelderens jomfruhummertartar, der var anrettet papirstyndt med dildolie, dild, syltede, sursøde grønne tomater og glaskål, der havde bid og skarphed. Hertil blev serveret en lun, fed cremefraichesauce.
Til begge forretter fik vi en mineralsk, syrerig riesling fra Schwedhelm, Zellertal.
Medspiserens næste servering var lam i to udgaver, dels et stort stykke forbilledligt rosastegt lammekrone, mørt og rent, dels delikate, braiserede lammekæber anrettet med selleri, syltede perleløg, brunet smør med citron, sennepskorn og hasselnødder – og med sødskærm som et diskret, grønt islæt. Den kraftige, ledsagende vin var en tør dolcetto med noter af svesker og kirsebær fra producenten Marziano Abbona i Dogliani i Piemonte.
Til den anden side af bordet blev der leveret en tallerken med et – ved første øjekast – ret råt bistrolook; en pæn, stor grillbøf af ribeye med markant stegeskorpe side om side med et solidt stykke syltet og grillet spidskål med en anelse sødskærm som pynt. Ved bordet ændrede serveringen karakter, da tjeneren først tilførte den en kraftfuld, røget marvsauce iblandet stykker af marv – og dernæst friskrevet havgus-ost.
Røgsmagen fra den potente sauce var tæt på at tage magten fra det superlækre, perfekt tilberedte oksekød – det er længe siden, jeg har fået så mør og velsmagende en bøf – men det gik lige akkurat an, især fordi serveringen blev godt komplementeret af den sursøde, grillede kål.
Vinen til var en alkoholrig, spansk garnacha med pondus, La Garnacha Olvidada de Aragon, der viste sig som en muskuløs partner til den kraftfulde ret.
Chokolade stod indgraveret med versaler i begge vores visuelt indbydende desserter. Til medspiseren var der både en hvid chokoladeparfait og en hvid chokolademousse – med citroncreme og estragon – og dertil nænsomt syltede blåbær. Ovenpå var anbragt to stykker sprød havrekiks bagt med rålakrids. Ledsageren var begejstret, også for den meget søde, franske chenin blanc vin til, Chateau de Fesles, Coteaux Layon.
Chokolade og skovsyre
Knap så henført, men dog tilfreds, var jeg ved mødet med min enkle servering af chokoladecreme strøet med salt, kakaosorbet og et ekstravagant skud rød skovsyre. Smukt så det ud, bevares, og chokolade-kakaodelen i sig selv var ganske vellykket, men skovsyren tampede de øvrige deltagere i serveringen lige vel hårdt, den søde, aromatiske vin fra Banyuls inklusive.
Denne detalje spolerede ikke helhedsindtrykket. Det er dygtigt håndværk, køkkenet præsterer, betjeningen er kompetent hele vejen igennem, og det er fortjent, at Castenskiold er nævnt i den nye nordiske udgave af Michelin-guiden – stedet får ganske vist ingen stjerner, dem rutter Michelin ikke med, men alene det at blive anbefalet i den franske restaurantbibel er dog noget.
Vi anbefaler også gerne. Vores regning lød på 1.775 kr., det er i den højere ende, men absolut i orden den generelt fine kvalitet taget i betragtning.