Fortsæt til indhold
Aarhus

Sæt dit præg på Kulturhovedstad: Fortæl din livshistorie

Aarhus Stadsarkiv opfordrer nu alle til at dele ud af deres minder om livet i Danmark.

Hvad har du af minder, historier og oplevelser fra livet i Danmark? Det vil Aarhus Stadsarkiv gerne høre i forbindelse med kampagnen Giv det videre, hvor det indsamler livshistorier. Fra onsdag den 1. marts og frem til udgangen af året bliver det muligt at indsende fortællingen om sit liv i Danmark til Giv Det Videre. Her kan alle få lov til at sætte deres præg på fremtidens billede af livet i Danmark.

Initiativet hører ind under Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, og her har rådmand Rabih Azad-Ahmad (R) selv skudt projektet i gang med sin egen fortælling. Rådmanden har bidraget med sin historie om at flygte fra det krigsramte Libanon til Danmark i slut-80’erne, og hans liv efterfølgende i Danmark.

»Det er et rigtigt spændende projekt. Giv det videre lærer om os andre menneskers baggrund og liv. Det, tror jeg, kan binde os sammen og give os mere forståelse for andre,« fortæller rådmand fortæller Rabih Azad-Ahmad.

Projektet startede i Aarhus Stadsarkiv i forbindelse med året som Kulturhovedstad, men det fik vokseværk og er nu landsdækkende.

»Det er dejligt at se, at arkiver på tværs af landet står sammen om initiativet,« fortæller Søren Bitsch Christensen, der er projektansvarlig og stadsarkivar på Aarhus Stadsarkiv.

Kampagnen løber frem til udgangen af året. Arrangørerne opfordrer alle til at deltage på www.givdetvidere2017.dk – her kan man skrive sin historie eller melde sig til at indsamle andres historier.

Vil du have seneste nyt om Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste nyheder fra JP Aarhus én gang i døgnet - klik her, sæt flueben ved Aarhus og indtast din mailadresse. Følg også JP Aarhus på Facebook