Fortsæt til indhold
Aarhus

Sådan skydes kulturhovedstaden i gang i Aarhus

Et spektakulært åbningsshow venter lørdag, når Aarhus fejrer åbningen som europæisk kulturhovedstad.

/ritzau/

Lørdag markeres åbningen af Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017. Læs om åbningen her.

  • Den folkelige del af åbningsceremonien finder sted klokken 19, når tusindvis af frivillige og 1.000 korsangere går i procession fra Musikhuset forbi rådhus og banegård og mod havnen.
  • Med sig har de 5.000 lanterner, som er dekoreret med tegninger, håb og ønsker for fremtiden.
  • Derudover bærer de frivillige seks 10-12 meter lange vikingeskibe.
  • Vikingeskibene er udsmykket med inskriptioner fra Jellingstenene og lastet med symboler på værdier som frihed og velfærd.
  • Skibene er udstyret med højttalere og LED-lys, og skibenes sejl fungerer som lærreder, hvor publikum kan følge optoget og forskellige visuelle fortællinger.
  • Ved Mindet på havnen kulminerer showet med et lyd- og lysshow samt et festfyrværkeri frem mod klokken 21.
  • Den britiske teater- og eventinstruktør Nigel Jamieson står bag åbningsceremonien. Han stod for åbningsceremonien, da Liverpool blev europæisk kulturhovedstad i 2008, og havde også en finger med i spillet ved åbningen af de Olympiske Lege i Sydney i 2000.

Kilde: Aarhus 2017.