»Vi føler, at det her tv-eksperiment er blevet lusket ind«

Der lyder klirren fra kaffestellene i opholdsrummet på plejehjemmet Lokalcenter Abildgården, men gennemsnitsalderen blandt de te- og kaffedrikkende ligger et sted i 20’erne, og på plejehjemsgangen skubber to unge mennesker rundt med en vasketøjskurv med hjul og metalhåndtag for at gøre håndteringen lettere.

Men som man ellers kunne tro, er de unge mennesker ikke på besøg hos bedste- eller oldeforældre. De er flyttet ind på plejehjemmet for at deltage i et DR-eksperiment, hvor unge og gamle det næste halve år skal bo side om side og tale om emner som kost, motion, sex, kærlighed og døden.

Ifølge et brev fra plejehjemsledelsen til de ældre beboere er der tale om et eksperiment, som i seks fjernsynsprogrammer på DR2 f.eks. skal undersøge, om »de unges friskhed kan give noget til de ældre«. Men for Dorte Ipsen og Lise Grud Fisker, hvis mor Esther Fisker på 100 år har boet på Abildgården i treethalvt år, er fjernsynsoptagelserne et grænseoverskridende forsøg, som risikerer at udstille nogle af samfundets svageste borgere. Tilmed mener de to kvinder, at der har hersket en total mangel på information, inden optagelserne gik i gang tidligere på måneden.

»Juleaften bliver jeg tilfældigvis introduceret for et informationspapir om eksperimentet. Jeg er vred, fordi det havde vi ikke fået noget at vide om. Andre pårørende havde fundet papiret i en skuffe hos deres mor, men vi havde ikke fundet noget,« siger Lise Grud Fisker.

Aarhus Kommune oplyser, at informationspapiret om DR2’s optagelser har hængt på Abildgårdens informationstavle og er blevet omdelt til beboerne. Men det er slet ikke tilstrækkeligt, mener Dorte Ipsen.

»Vores mor er ikke umyndiggjort, men når hun går fra spisestuen over dørtærsklen til sin lejlighed, kan hun ikke huske, hvad hun har fået at spise. Og så vælger man at lægge sådan noget information hos en gammel person som min mor. Hun ser det ikke, og vi finder det ikke,« siger hun og undrer sig over, at plejehjemmet ikke, som ofte før, har kommunikeret med de pårørende pr. e-mail.

»Normalt er der et godt samarbejde mellem de pårørende og ledelsen. Men det er mystisk, at man i noget så indgribende som at optage i vores mors hjem ikke sikrer sig, at de pårørende har læst og forstået informationsmaterialet. Vi føler, at dette tv-eksperiment er blevet lusket ind,« siger Dorte Ipsen.

Risikofyldt eksperiment

Efter at de to døtre har taget kontakt til Sundhed og Omsorg, har afdelingen bedt DR om ikke at benytte Esther Fisker i deres udsendelser. Men det er ikke sagens kerne, mener Dorte Ipsen.

»Jette Skive (afdelingens politiske ansvarlige, red.) og hendes afdeling skal ikke bestemme, om vores mor skal være med i programmet. Det handler om, at vi ikke aner, hvorfor kommunen har sagt ja til eksperimentet, og hvorfor man ikke har informeret os ordentligt,« siger hun.

De to døtre synes som udgangspunkt, at det er spændende at lade unge flytte ind på plejehjemmet, men Esther Fisker kan ikke selv overskue konsekvensen af at skulle optræde i tv.

»Fjernsyn er et stærkt medie, og i DR’s programerklæring lægges der op til at beskæftige sig med ømtålelige emner som sex og døden. Jeg frygter, at det vil udstille svage borgere. Ikke fordi DR ønsker det, men det risikerer man, fordi det er et eksperiment, som teoretisk set er risikofyldt. Det vil vi gerne beskytte vores mor imod, men det føler jeg ikke, at vi har fået lov til,« siger Dorte Ipsen, der også er stærkt forundret over, at eksperimentet sker på et plejehjem, der står over for en lukning.

Fejlinformation

Ledelsen på Abildgården skriver i sit informationsmateriale, at der er opbakning til DR2’s eksperiment fra både beboer- og pårørenderådet samt medarbejderne på plejehjemmet.

Beboer- og pårørenderådet blev opløst i midten af november, men daværende formand Lars Svensson var ikke i tvivl efter et møde i rådet i efteråret: Det informationsmateriale, som rådets tre medlemmer og nogle beboere havde fået om tv-eksperimentet på plejehjemmet, ville også blive sendt ud til de øvrige pårørende. Forelagt at orienteringen om DR’s tv-optagelser kun er blevet hængt op på opslagstavler på Abildgården og delt ud til beboerne, siger Lars Svensson:

»Det var vores klare forståelse, at informationsmaterialet, vi og beboerne har set, blev sendt ud til de pårørende. Hvis det ikke er tilfældet, er vi blevet fejlinformeret.«

Den tidligere formand fortæller, at rådet på mødet accepterede eksperimentet.

»Vi sagde, at projektet var okay, hvis beboerne og personale og andre involverede var med på idéen og naturligvis blev orienteret godt nok,« siger han.

Ifølge Lars Svensson var det vigtigt, at de pårørende blev informeret, så de kunne snakke med beboerne om projektet:

»På Abildgård bor meget forskellige ældre. Nogle er måske ikke helt selv i stand til at træffe afgørelser og se konsekvensen af deres valg. Det giver nogle specielle problematikker, og forhåbentlig kan beboernes familier gøre dem begribelige om, hvad de siger ja til.«

Tidligere rådsmedlem Jette Tidemand-Petersson konstaterer, at hendes 97-årige far, der bor i en plejebolig på Abildgården, ikke husker så godt længere og hurtigt ville have glemt, hvad han havde skrevet under på.

»Men der er jo også nogle, der er helt kvikke i pæren,« siger hun og fortæller, at hun heller ikke har fået et brev om tv-projektet:

»Det har bare været mundtligt fra lederen, at det skulle i gang, og at journalistelever ville flytte ind i et stykke tid for at observere og interviewe.«

Brugerrådsformand på Abildgården Kirsten Jensen vil ikke udtale sig om, hvad rådet mener om projektet, fordi hun ikke ved, hvad det går ud på.

Hos Ældrerådet i Aarhus Kommune er formanden for rådets boligudvalg, Bjarne Friis Sørensen, fortørnet over at høre, at pårørende føler, at de ikke er blevet orienteret ordentligt.

»Det er for dårligt. Det er jeg ked af at høre,« siger udvalgsformanden, som mener, at manglende information ikke kan undskyldes med, at det er, fordi de pårørendes forældre ikke er med i programmet.

»Det er jo noget, alle er involveret i på en eller anden måde. Det er et fællesskab sådan et sted, derfor skal de selvfølgelig orienteres ordentligt om det.«

Ifølge Bjarne Friis Sørensen har eksperimentet ikke været oppe i Ældrerådet. Personligt synes han dog, at det er spændende, at unge og ældre arbejder sammen og udveksler erfaringer.

Et åbent og langt forløb

Hanne Svenning, tillidsrepræsentant for sosu-assistenterne på Abildgården, forklarer, at mange medarbejdere på plejehjemmet til at begynde med henvendte sig til hende i forbindelse med tv-eksperimentet.

»De var bekymrede over, hvad det gik ud på, og de følte ikke, at de var blevet inddraget i beslutningen. Der var blevet sagt ja uden om dem. Det var de lidt fortørnede over,« siger tillidsrepræsentanten og tilføjer, at der kom lidt mere ro på, efter at medarbejderne havde holdt møde med DR2:

»DR var meget lydhør og ville respektere, hvis man ikke ønskede at blive filmet. Så jeg tror egentlig, at medarbejderne har affundet sig lidt med det. Det er ikke så slemt, som de måske havde forestillet sig.«

Forstanderen for Abildgården, Charlotte Sørensen, afviser, at eksperimentet er blevet »lusket ind«:

»Der er intet lusket ved vores fremgangsmåde, og vi inddrager altid beboere og inddrager og orienterer pårørende i fornødent omfang. Det har været et åbent og længere forløb. Ingen beboere skal deltage uden at have sagt ja, og vi hjælper naturligvis også der, hvor vi vurderer, at beboere ikke på egen hånd kan give samtykke, og hvor der er brug for pårørendes accept.«

Hos DR er Søren Bo Hansen, redaktionschef for Livsstil og Samfund, overrasket over, at nogle pårørende ikke føler sig godt nok informeret om tv-produktionen.

»Vi har i meget tæt samarbejde med kommunen og plejehjemmet gjort flere tiltag for, at de pårørende og beboere vidste, hvad projektet gik ud på. Måske vi kunne have gjort mere – det vil vi ikke udelukke. Kritikken kunne i hvert fald tyde på det. Vi er også kede af, at ordet ”eksperiment” bliver fremhævet, som om vi har tænkt os at udsætte de ældre for prøvelser a la ”Robinson Ekspeditionen”. Det er der på ingen måde tale om,« siger redaktionschefen, der lover at DR vil være mere opmærksom på, at alle parter føler sig informeret og inddraget i det videre forløb.