To sure, gamle mænd, der er lige til at grine over

Karrieren er forbi, alderen trykker mærkbart, og livet nærmest smuldrer mellem fingrene på dem.

Det er lige til at blive sur over, og det er netop, hvad de er, endda også på hinanden, Waage Sandø og Flemming Jensen, når de fredag aften står på scenen i musikhuset og giver den som Al og Willie i komedien ”The Sunshine Boys”. Også den er gammel. Den amerikanske forfatter og dramatiker Neil Simon skrev den i 1972, og siden er den spillet utallige gange på både film og teater.

Men den er stadig »morsom, varm og rørende«, siger den 73-årige Waage Sandø, der med forestillingen markerer sit 50-års skuespillerjubilæum.

En blankocheck

Det falder helt naturligt for ham, at de også spiller den i Aarhus, for det var her, hans karriere for alvor tog fat. I 1968-70 var han fastansat på Aarhus Teater, men det duede ikke for ham.

»Jeg havde det svært med at få at vide, hvad jeg skulle lave og på den måde ikke have indflydelse på min karriere. Sådan er det at være fastansat som skuespiller: Billedligt talt udskriver man en blankocheck på sit kunstneriske liv.«

Så han skiftede til Teatret Svalegangen.

»Når jeg ser tilbage på mine 50 år, mindes jeg de fem år på Svalegangen i 1970-1975. Det var en meget udviklende og kreativ tid,« siger han.

»Der var der så rigt et kulturmiljø i Aarhus dengang, især i det alternative, som vi hørte til med Svalegangen. Det gælder også musik – Gnags, Østjysk Musikforsyning, Holger Laumann, Anne Linnet og et vældigt jazzmiljø nede på Tagskægget. Det var en lykkelig tid med en stor forståelse for nødvendigheden af kultur,« siger han i telefonen fra Skive, hvor han, Flemming Jensen, Bente Eskesen og Camilla Bendix har spillet dagen før og nu er ved at pakke for at køre til Aalborg.

Et fornøjeligt turnéliv

Gennem årene har han været chef, direktør og leder på flere teatre og selv skabt nogle.

»Det gælder også det, vi har gang i nu med ”The Sunshine Boys”. Det er et lille teater, som vi selv bikser op, om man så må sige,« fortæller han.

»Jeg har altid turneret – det har været skægt. Det er selvfølgelig hårdere, jo ældre du bliver, men stadig fornøjeligt.«

De har spillet »ustyrligt mange gange og er blevet enormt godt modtaget« med komedien, som fik fire stjerner i Jyllands-Posten og ord som, at »vi hygger og luner os ved de to gamlinge«.

Waage Sandø ser frem til at komme til Aarhus.

»Jeg er kommet der en del, for jeg er glad for byen og har gode venner her,« siger han.

»Jeg har altid følt mig som en Aladdin. Jeg har fået lov til at beskæftige mig med det, som jeg allerhelst ville, i 50 år, har kunnet leve af det og oven i købet også været lykkelig. Så jeg har ingen planer om at holde op.«