Anmeldelse af Sonnesgade11

»Nej, det er altså dekadent,« udbrød ledsageren, da anmelderen bestilte et glas champagne til flæskesværen.

Hvorfor egentlig? Og især i betragtning af, at den fjerlette, supersprøde flæskesvær blev serveret med en velsmagende dip af foie gras rørt med fløde og cremefraiche, gik det vel an at ledsage en under normale omstændigheder ret simpel snack med et fornemt glas ”Dis Vin Secret” fra Francoise Bedel til 140 kr.

Mere traditionel var indledningen på den anden side af bordet, hvor der blev bestilt fire østers ledsaget af et glas cremant Pense Nature fra Chateau de Passavant til 85 kr.

»De bedste østers, jeg har smagt,« sukkede ledsageren henført og tilføjede, at det siger en hel del. Fire stk. iskolde østers anrettet på is og med løg og nektarinsorbet.

Det var en god indledning på en god aften.

Sonnesgade11’s spisekort er ret enkelt og meget overskueligt. Der er tre snacks, og udover de gode østers til 30 kr. pr. stk. og flæskesværen med foie gras-creme (45 kr.) er der noget så rustikt som pølse med brød til 45 kr. Et diskret kig til nabobordene afslørede dog, at det drejer sig om en lidt mere elegant anretning end den, som pølsevognene serverer.

Brisler og hest

Der er otte faste retter, hvoraf de første fire kan tjene som forretter. Der er jomfruhummer, sprøde brisler, carpaccio af hestekød og en vegetarret til priser mellem 95 og 145 kr.; og de næste fire, pighvarsuppe, skovdue, vildsvin og tournedos rossini til priser mellem 195 og 345 kr. må betegnes som hovedretter.

Det er nok lidt dristigt på en dansk restaurant at servere sprødstegte brisler og carpaccio af hestekød, for hverken brisler eller hestekød synes at have nogen høj prioritet i det danske køkken.

Men anmelderen nød sine sprødstegte brisler (145 kr.) med velbehag. Der var to pandestegte stykker og to friturestegte i tempuradej. Sidstnævnte var perfekte, men førstnævnte var ikke helt befriet for hinder.

Ledsageren valgte vegetarretten, som var en meget velsmagende kombination af broccolini – en lidt tynd og mere langstilket version af broccoli – ristede macadamianødder og en herlig hollandaise. Det var velsmagende, men på grund af den rigelige mængde hollandaise også ret tungt. Kolesterolniveauet tør man slet ikke tænke på.

Når en restaurant tilbyder en klassiker som tournedos rossini, må den selvfølgelig prøves. Her var den traditionelle ristede brødcrouton erstattet af en røsti, og der var uden for nummer tilføjet grønne bønner. »Vi kører den med lidt garniture,« meddelte tjeneren, naturligvis med tryk på første stavelse i garniture. Man er vel professionel og kan sit kokkefransk.

Ellers var retten helt klassisk med en skive stegt oksemørbrad, en skive stegt foie gras ovenpå og allerøverst reven trøffel. Og så selvfølgelig med madeiraglace til.

En ægte klassiker af de gode, men prisen var også kortets højeste, 345 kr.

Så fik ledsageren faktisk mere valuta for pengene, da hun bestilte det langtidstilberedte vildsvinekød braisseret i øl og serveret med en nøddecreme og en lækker, sprød skorpe af brændte hasselnødder og friske og friterede jordskokkeskiver ovenpå. Blancheret sortkål på en sidetallerken. Prisen var 195 kr. Altså kun godt halvdelen af tournedosen, så man får meget mere i både smag og mængde, hvis man bestiller vildsvineretten.

På tjenerens anbefaling bestilte vi en flaske økologisk Piemonte Barbera Mounbé (425 kr.). Det var en fin og karakterfuld vin, som passede både til de bastante hovedretter og de lidt mildere smagende forretter.

Også dessertvalget er overskueligt. Der er tre muligheder, hvoraf vi valgte petit four til 75 kr. og en såkaldt irish coffee-terrine til 135 kr. Det var en herlig chokoladekage smagt til med whisky og serveret med flødeis. Den smagte dejligt og blev ledsaget af restaurationens egen pilsner, der nærmest smagte som en ipa, og det var et godt, bittert modspil til den søde kage.

Der var ikke nogen dessertvin til rådighed, som kunne sælges glasvis, og det må vi betragte som en fejl. Man bestiller jo ikke en hel flaske vin til desserten, i hvert fald ikke når man kun er to personer.

Den samlede regning nåede op på 1.935 kr., og sådan kan det jo gå, hvis man både vælger champagne og den dyreste hovedret. Det kunne have været gjort noget billigere, uden at det var gået ud over oplevelsen.

Bedømmelsen balancerer mellem fire og fem stjerner. Brislerne trækker i retning af fire og den manglende dessertvin er en fejl. Men østersene, hovedretterne, indretningen, stemningen og den samlede oplevelse trækker det hele op på fem stjerner.