Havets legeplads
På Aarhus Ø er der masser af muligheder for at komme ud at prøve forskellige sportsgrene på gyngende grund. Vi har mødt fire mennesker, som alle dyrker havsport.
Havsvømning
Havsvømning går ud på at opleve naturen på tæt hånd. Alternativet ville være at ligge i et lyseblåt bassin, der er 26 grader varmt. I havsvømning svømmer jeg med våddragt grundet temperaturen, men dragten gør også, at jeg ligger bedre i vandet.
Jeg dyrkede thaiboksning i mange år, men så blev jeg skadet grundet en brækket skulder. I den forbindelse…