Et råt og hjælpsomt miljø

De unge tøjdesignere Vibbe Nygaard og Camilla Kuus har egentlig ikke råd til at have lager blandt modefirmaerne på Aarhus Havn – nu, et år efter at de blev færdiguddannet fra VIA Design og lancerede deres første kollektion under navnet Agurk, har de ikke prøvet at have sorte tal på bundlinjen.

Alligevel har de lagerplads her.

Forklaringen er, at de til et netværksmøde for branchen i Aarhus mødte en af ejerne af det etablerede herretøjsmærke RVLT, der har været med på havnen fra starten og i dag har en støre millionomsætning. Han tog dem til sig og har hjulpet med lager og logistik.

Det betyder, at der blandt RVLT’s ca. 40-50.000 stykker tøj på hylderne ligger 504 stykker tøj fra Agurk.

»Vi bor på en lille hylde hernede bagved,« siger Camilla Kuus og griner, da hun viser hjørnet i lagerhallen, hvor de opbevarer og pakker deres designs i sporty 80’er-look med vilde mønstre.

I det tilstødende kontor sidder en af ejerne bag RVLT, Christian Katballe.

Hvorfor hjælper I på den måde?

»Det skal man jo,« konstaterer han og henviser til, at det er svært for de nye modefolk at få økonomien til at hænge sammen.

»Det er sværere at få fat i dag, end da jeg startede. Til at begynde med skal du have dine ting ud til kunderne via mange små butikker, men der er ikke så mange individuelle butikker mere at sælge fra, fordi meget salg er rykket over på nettet. Bl.a. nettet har gjort det sværere at starte op i dag.«

Tjener ingen penge

Pigerne ved godt, at det er alt andet end glamourøst at være modeiværksætter.

To år har de nu været i gang uden at tjene penge. De har lagt masser af energi i at designe, styre produktion af deres eget stofprint i Tyrkiet og få et samarbejde i gang med en systue i Polen og få deres tøj ud i nu ni butikker og tre webshops. Samtidig har de haft rengøringsjobs for at betale huslejen.

»Det er en sej økonomisk kamp at starte, og det betyder meget med den hjælp, vi får,« siger Camilla Kuus.

Nu har de deres tredje kollektion på vej, og økonomien tegner lysere: Hvor de før havde deres tøj i kommission i butikkerne og kun fik penge ved salg, betaler butikkerne i dag tøjet ved levering.

»Det giver en vis sikkerhed – og når vi begynder at tjene penge, vil vi gerne betale RVLT,« siger Vibbe Nygaard.

»Meget hjælpsomhed«

Netop den kollegiale sparring sætter en af naboerne, skofirmaet Nature, også pris på. Indehaver Eik Braun-Ottosen har været to år i Balticagade med firmaet, der på kort tid er blevet kendt for sine fodformede sko i alt fra naturfarvet læder til Hawaii-print. Nu har han et par ansatte.

»Her er meget hjælpsomhed. Det fede er, at du kan banke på hos de andre og spørge om alt muligt, fx hvis du vil kende prisniveauet på noget,« siger han, der også glæder sig over at få henvist kunder.

»Jeg har selv tænkt på, at det kunne være sjovt at lave fodformede fodboldstøvler – hvorfor skal de egentlig være så spidse? Det har jeg sparret om med den designansvarlige hos Hummel, der også har været hos Ecco,« fortæller han.

»En klar fordel«

For Lars Thygesen, der sammen med hustruen har startet det engelske tøjmærke Superdry op i Danmark og på 15 år er vokset fra bare de to til nu 40 mand, lyder det:

»Det er klart en fordel at være så mange hernede – tænk Balticagade som et stort indkøbscenter. Kunderne kan sætte en dag af, hvor de kan gå rundt i gaden og besøge både store og små virksomheder – det er især en fordel i opstartsfasen. Og så har vi jo den fedeste atmosfære at præsentere tøjet i hernede i de gamle industribygninger,« siger Lars Thygesen – et kig inden for hos Superdry viser bl.a. en gammel kran hængende over skrivebordene i kontoret.

Netop atmosfæren er vigtig, hvis man spøger Hummel, der har 150 medarbejdere på havnen og omsætter for ca. 1 mia. kr. i hele verden.

»Havnen er et fantastisk sted at arbejde: Det er cool, tæt ved centrum, her er udsigt. Vores medarbejdere er vilde med det, og det betyder meget, for vi vil gerne beholde medarbejderne i lang tid,« siger direktør Søren Schriver.