Byens største begravelse

Det var en af de største begravelser i Aarhus, da politikeren Peter Sabroe den 3. august 1913 blev begravet på Nordre Kirkegård. Højtideligheden foregik på Bispetorvet af hensyn til de mange mennesker, og det blev vurderet, at der var mellem 20.000 og 50.000 deltagere. Lidt efter politisk anskuelse.

Socialdemokraterne anslog det høje deltagertal, mens Aarhuus Stiftstidende havde travlt med at nedgøre begivenheden og satte deltagertallet lavest. Trænede iagttagere vurderede tallet til 40.000, og det er mange i en by, der på det tidspunkt havde 62.000 indbyggere.

Men selv Aarhuus Stiftstidende måtte erkende, at denne begravelse var noget særligt.

Tog i høj hastighed

Fra tidligt om morgenen strømmede det til Aarhus med særtog, fyldt med passagerer i deres pæneste tøj, som ville vise børnevennen, politikeren og samfundsagitatoren den sidste ære.

Mange var endnu præget af det chok, de fik, da de erfarede, at Peter Sabroe var blandt ofrene for den store jernbaneulykke ved Bramming få dage tidligere.

Den 26. juli 1913 var Peter Sabroe på vej til et møde i Varde som led i en 14 dages foredragsturné i Jylland og på Fyn, da ulykken skete. Klokken var 16.15, og af rapporterne fremgår, at temperaturen på det tidspunkt var 22 grader, og det var solskin.

Lokomotivet Emigranten var det ene af to lokomotiver, der trak eksprestoget mod Esbjerg. Optegnelser viser, at toget var forsinket, og lokomotivførerne kan have prøvet at indhente en del af forsinkelsen ved at sætte farten i vejret. Hastigheden har været højere end de tilladte 90 km/t, og det kan have belastet skinnerne, for det ene lokomotiv blev afsporet, mens det andet forsatte på skinnerne. Ved ulykken blev nogle lette passagervogne knust. 15 blev dræbt og 54 såret ved ulykken.

Blomster fra kongen

Peter Sabroes begravelse samlede den hidtil største menneskemængde i Aarhus, der fyldte Bispetorvet og de nærmeste gader. Kl. 12.30 blev kisten båret ud af domkirken, hvor den havde stået, siden den var ankommet fra Esbjerg med særtog.

Kisten blev sat på en tribune, der opstillet foran indgangen til teatret omkranset af hundredvis af røde faner, blomster og over 1.000 kranse – heriblandt en fra kong Christian X, der havde haft Peter Sabroe til middag på Marselisborg.

Foruden en præst var der forskellige talere. Aarhuus Stiftstidendes udsendte var spændt på, hvad Demokratens redaktør Harald Jensen ville sige, da forholdet til den tidligere kollega var alt andet end hjerteligt.

Det noteres da også, at Harald Jensen holdt sig til manuskriptet, og at hans tale var »ganske blottet for menneskelig varme«.

Talerne på Bispetorvet varede halvanden time, og derefter bevægede et sørgetog sig fra torvet ad Lille Torv, Guldsmedgade og Nørregade til Nordre Kirkegård. Små piger spredte hvide blomster foran optoget.

I dag kan Sabroes grav ses umiddelbart til højre for indgangen ved kapellet. Der er en bautasten, rejst af socialdemokrater, og som er udsmykket med et bronzerelief.

Aakjærs mindeord

Der var mindehøjtideligheder over hele landet. Ved en af dem talte digteren Jeppe Aakjær:

»Sabroes gerning var præstens. Alt det, præsterne skulle have gjort til værn om de små og forurettede, det gjorde Sabroe. Skandale, råbte man efter ham. Ja, skandale råbes der efter den, der griber om en samfunds byld. Han repræsenterede den største idé i sin samtid: humanismens idé. Han var den fødte menneskeven, det brændende hjerte, for hvem intet offer var for stort.«

Det var måske derfor, så mange tusinde landarbejdere brugte en sjælden fridag på at mindes en politiker, der kæmpede deres sag.

Aarhusianerne kunne allerede næste dag se en film om begravelsen i en lokal biograf.