Lukning sender barnløse på privatklinik

Beslutningen om at lukke fertilitetsklinikken på Aarhus Universitetshospital har angiveligt fået flere patienter til at søge mod de private klinikker i stedet. Forudsigeligt, mener en overlæge.

Artiklens øverste billede
Udviklingen er ikke overraskende, mener Jakob Ingerslev, overlæge på Aarhus Universitetshospitals fertilitetsklinik. Han tror, at lukningen i Aarhus kan skabe flaskehalse i behandlingen på de andre offentlige klinikker og dermed også forlængede ventetider.

Udsigten til forlængede ventetider og lange køreture driver nu fertilitetspatienter fra de offentlige ventelister til de private klinikker i stedet. Med lukningen af fertilitetsklinikken på Aarhus Universitetshospital (AUH) forude har ca. 650 patienter nu udsigt til at skulle flyttes til Horsens eller Skive fra den 1. januar. Det har skabt et øget antal patienter på de tre privatklinikker i byen.

»Siden det kom ud, at fertilitetsklinikken skulle lukkes, har vi i hvert fald været i kontakt med 30-40 patienter, som kommer fra offentligt regi,« lyder det f.eks. fra John Kirk, klinikchef på Maigaard Fertilitetsklinik.

Ligeledes har Aagaard Klinik oplevet en stigning på 10 pct. i antallet af patienter, og praksismanager Jette Søndergaard fortæller, at klinikken nu forbereder sig på i det nye år at tage flere patienter end tidligere. Alle tre klinikker har lanceret rabatordninger for de offentlige patienter.

Lukning skaber flaskehals

Udviklingen er ikke overraskende, mener Jakob Ingerslev, overlæge på Aarhus Universitetshospitals fertilitetsklinik. Han tror, at lukningen i Aarhus kan skabe flaskehalse i behandlingen på de andre offentlige klinikker og dermed også forlængede ventetider.

»Aarhus Kommune har omkring 300.000 indbyggere og mellem 10 og 20 pct. af dem kommer altså til at have et barnløshedsproblem på et tidspunkt. Det er rigtigt mange mennesker, og de er typisk i den erhvervsaktive alder. Før kunne de smutte af sted til Skejby på 10-20 minutter, men nu skal de tage fri fra arbejde og spilde tiden på landevejen for at få deres behandling,« siger Jakob Ingerslev, der ikke er tvivl om, hvad besværlighederne kan udmunde i:

»De, der har råd, kommer til at vælge et andet behandlingssted – og jeg er ikke i tvivl om, at det vil skabe en gylden tid for de private klinikker i byen,« vurderer han.

Flere ressourcer

Regionsrådsmedlem Anders Kühnau (S) understreger, at man i Region Midtjylland er fast besluttet på endnu at fastholde aktivitetsniveauet på de offentlige fertilitetsklinikker, når de tre offentlige klinikker i det nye år bliver til to .

»Kan vi ikke det, er det noget, vi politisk må forholde os til i forhold til ressourcefordelingen,« siger han.

75 pct. af patienterne fra Aarhus skal nu sendes til fertilitetsklinikken på Hospitalsenheden Horsens, og det betyder ca. 500 ekstrabehandlinger om året ifølge Inge Errebro Agerholm, laboratoriechef på fertilitetsklinikken i Horsens. Indtil videre har klinikken overtaget 314 igangværende patienter fra AUH og fået henvist 128 nye i november.

Hun fortæller, at fusionen højst sandsynligt vil forlænge standardventetiden på syv uger for de offentlige patienter.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.