»Noget er man ikke selv kvinde over. Det har taget mig mange år at lære«

Dans, musik og skuespil har altid fulgt hende. Og der har været tider, hvor Sara Hjort Ditlevsen troede, at hun skulle være professionel danser.

En grund kunne være, at hun ikke blev optaget på en teaterskole, selv om hun søgte ind igen og igen.

»Jeg ville det så meget, at jeg stod i vejen for mig selv,« siger hun i dag, da hun er fjerdeårselev på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus.

For det lykkedes at komme ind i fjerde runde. Hun har gjort det så godt, at hun lige nu har orlov fra skolen for at spille en hovedrolle i August Strindbergs berømte klassiker, ”Frøken Julie” på Aarhus Teaters Scala-scene den næste måned.

Det hører med i hendes historie, at hun allerede har fået sit gennembrud. Hun spiller Molly i tv-serien ”Rita”, optrådte på den røde løber i Cannes i 2013 og vandt samme år en Bodil for sin hovedrolle i filmen ”Undskyld jeg forstyrrer”.

At turde være dårlig

Med den succes har man så overhovedet brug for at lære mere?

»Ja,« mener Sara Hjort Ditlevsen og nævner som en af mange fordele, at hun har lært at finde modet til at turde være dårlig i processen.

»Jeg bliver irriteret på mig selv de dage, hvor jeg føler mig låst. Andre dage er jeg i tvivl, om jeg overhovedet er egnet til at stå der på scenen. Men det er jeg,« siger hun, der har en lille drøm om engang at komme med i et ensemble, men som lige nu er optaget af at udnytte sin alder og det momentum, hun har, til at prøve det frie liv som skuespiller af.

I ”Frøken Julie” spiller den 27-årige skuespillerelev Julie – hvis navn skal udtales på fransk, hun er trods alt ud af en adelig familie – som er alene hjemme og begiver sig ned i køkkenet, hvor hun ender med at lege alvorligt med ilden, repræsenteret af herskabstjeneren Jean og kokkepigen Kristin. De kæmper en desperat kamp med hinanden med replikkerne som deres skarpladte våben.

»Strindberg er skingrende vanvittig. Han har storhedsvanvid, og jeg er vild med det,« siger Sara Hjort Ditlevsen, mens hun får lidt frugt og juice på Café Hack, inden hun skal mødes med instruktøren, den britiske Polly Findlay.

»Strindberg er den største mandschauvinist, og jeg er kæmpe feminist, men jeg elsker ham. Han er en lille kvinde, og han kan ikke have det. Han var datidens Lars von Trier, og han havde storhedsvanvid. Han er sådan en, der skriver fra et dybere lag i noget, som han registrerer. Så lægger han sit overjeg ind over og skriver nogle moraler, der er så sindssygt gennemskuelige.«

For ung og dog

Sara Hjort Ditlevsen fik ellers først at vide, at hun var for ung til rollen som den grænsesøgende frøken Julie.

»Det var ok. Det var en drømmerolle, men jeg skulle i praktik på Det Kongelige Teater, så jeg havde masser af andre ting i hovedet. Jeg er blevet bedre til at tage den slags afvisninger. Noget er man ikke selv kvinde over. Det har taget mig mange år at lære. Men by the way, sagde jeg til Aarhus Teater, Strindbergs Julie er 25 år.«

Da Polly Findlay samtidig bad om hende til rollen, var der ikke mere at sige.

»Der er noget ved denne rolle, som er så kompleks. Stykket handler om to underskudsmennesker, der kan se noget i hinanden, men ikke kan finde ud af at udnytte det, og det bliver fatalt,« siger Sara Hjort Ditlevsen.

Scenen på Aarhus Teater er bygget op som et glasbur. Det illustrerer, at Strindbergs figurer kan betragtes som naturalistiske objekter, men det understreger også tragedien, som er næsten græsk, og viser, at de tre personer er fanget i en fælde, som de ikke kan slippe ud af, siger Polly Findlay.

En fancy by

Når Sara Hjort Ditlevsen ikke har haft travlt på teatret, har hun haft travlt med at nyde Aarhus. Hun elsker sin lejlighed med havudsigt, hopper gerne i det kolde vand sammen med de andre vinterbadere på Den Permanente i Risskov, går på Pinds eller Paradis og tur i Botanisk Have.

»Jeg er blevet mere zen af at bo i Aarhus. Det er en ret fancy by. Det er ikke en storby, men den vil så gerne være det, så derfor gør mange sig mere umage,« synes hun.