Skoleleder: Vi er stadig ikke i mål

Der er stadig et stykke vej igen, selv om sygefraværet hos lærerne faldt i slutningen af sidste skoleår, mener formanden for Aarhus Skolelederforening, Stefan Møller Christiansen.

»Folkeskolen har været under forandring, og lærere, pædagoger og andre medarbejdergrupper har været under et vist pres, som ikke kan undgå at sætte sig i et øget sygefravær. Nu er der lettet lidt på presset, men vi er ikke i mål,« erkender skolelederformanden.

Folkeskolereformen, som trådte i kraft ved indgangen til sidste skoleår, betød bl.a., at lærerne skulle tilbringe mere tid på skolerne og der forberede undervisning og rette opgaver. Det gav allerede i skoleårets første måneder stor turbulens og sygemeldinger.

For meget på en gang

»Der var mange forandringer på en gang, og ved en efterrationalisering må man nok konkludere, at det også var for mange på en gang,« siger Stefan Møller Christiansen, der dog også understreger, at skolerne tidligt tog fat om de utilsigtede effekter af forandringerne.

»Der er blevet fundet nogle veje til at løse nogle problemer og samtidig lykkes med de her reformtiltag. Der er også forskel på intensiteten i en reformproces, og der er presset nok aftaget,« siger han.

En slags tilvænning til de nye rutiner har ifølge skolelederen også bidraget til en reduktion i sygefraværet hos lærere, pædagoger og det tekniske personale.

En stabil hverdag

»Genkendelighed og forudsigelighed betyder rigtig meget i en hverdag, og det har nok været to meget fraværende faktorer fra skoleårets begyndelse. Efterhånden som stabiliteten har indfundet sig, har medarbejderne nok også følt, at de bedre har kunnet overskue deres nye hverdag,« mener han.

Sygefraværet på hans egen skole, Tranbjergskolen, ligger over kommunens gennemsnit, og derfor erkender Stefan Møller Christiansen, at han også selv fortsat har et stykke arbejde foran sig.

»Jeg er ikke noget mønstereksempel. Vi har fået sænket sygefraværet, samtidig med at vi er kommet godt i hus med nogle tiltag. Men forandringspresset på vores skole har også været stort, fordi vi samtidig skulle gennemføre en fusion af to skoler,« fortæller han.

I bestræbelserne på at nedbringe sygefraværet har ledelsen på Tranbjergskolen analyseret en række arbejdsrutiner.

»Vi har kigget på, om vi har holdt for mange møder, og om der er noget, vi kunne gøre anderledes. Er vi gode nok til at følge op på sygefravær? Kan vi lære noget af de sygefraværshistorier, der er? Hvad siger folk, som kommer tilbage?« siger Stefan Møller Christiansen.

Børn og unge-rådmand Bünyamin Simsek (V) roser de mange skoleledelser, som har været parate til at ændre deres egne beslutninger.

En proces over tre år

»De skoler, som har nedbragt sygefraværet, er også de skoler, som har ændret kurs i forhold til nogle af de beslutninger, man har truffet. Det har krævet både vilje og mod at erkende, at det, man gjorde, var forkert, og lave det om i stedet for at stå fast. Det synes jeg er positivt,« siger rådmanden.

Selv om der ifølge Bünyamin Simsek arbejdes hårdt på skolerne for at øge trivslen og derigennem nedbringe medarbejdernes sygefravær, kan processen komme til at tage flere år:

»Jeg har helt fra begyndelsen sagt, at vi er nødt til at se folkeskolereformen implementeret over en årrække, og i mit hoved er tre år ikke urealistisk. Derfor har jeg også appelleret til, at man ikke reagerede i panik, selv om f.eks. lærernes sygefravær steg.«

Rådmand sender et signal

Rådmanden har også selv fra dette skoleårs begyndelse haft et styrket fokus på at nedbringe sygefravær:

»Efter sommerferien har jeg flyttet mine rådmandsmøder ud på skolerne med det højeste sygefravær, så jeg får en dialog med skolebestyrelser, medarbejderrepræsentanter og ledelsen om, hvordan de arbejder med indsatsen mod sygefravær. Jeg vil finde ud af, om der er noget, som organisationen eller jeg skal understøtte politisk, men jeg vil også gerne sende det signal, at det er noget, jeg tager meget alvorligt, og som vi skal nå i mål med i fællesskab.«