Fortsæt til indhold
Aarhus

Fald i skolelæreres sygefravær

Reform: Mindre sygefravær i slutningen af seneste skoleår giver håb om, at hverdagen er ved at vende tilbage.

Henrik Grønvald

Efter en markant stigning i sygefraværet i store dele af sidste skoleår faldt lærernes sygefravær hen mod skoleårets afslutning tilbage til niveauet inden folkeskolereformen.

Børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V) mener, at dagligdagen trods de store forandringer er ved at vende tilbage på byens skoler.

»Den enkelte lærer har fundet sin daglige rytme og har fået en mere normal hverdag.

Samtidig har skolernes ledelse, tillidsrepræsentanter og medarbejdere arbejdet benhårdt på at fjerne de bump og forhindringer, som påvirker arbejdsmiljøet og trivslen på arbejdspladsen,« siger rådmanden.

To færre sygedage

En opgørelse fra Aarhus Kommunes børne- og ungeafdeling viser, at lærerne i skoleåret 2014/2015 gennemsnitligt havde knap to sygedage mere – i alt 15 – end i skoleåret før.

Sygefraværet var dog størst i de første otte måneder, men faldt i maj tilbage til niveauet på 1,1 sygedag pr. måned – det samme som skoleåret før. I juni lå sygefraværet 0,1 dag højere, men i juli, hvor langtidssygemeldingerne typisk figurerer, var niveauet 0,17 sygedag under juli 2014.

Ifølge skoleleder på Tranbjergskolen og formand Aarhus Skolelederforening, Stefan Møller Christiansen, har skoleledelser og skolernes forskellige medarbejdergrupper i månedsvis haft fokus på sygefravær.

Brug for stabilitet

»Det har ikke været rart. Som skoleleder har jeg lyst til at lave den bedst mulige skole, og det kræver, at medarbejderne er der og ikke er syge. Under de her forandringer er der i høj grad brug for stabilitet. Og menneskeligt er det også i alles interesse, at man mindsker sygefraværet,« siger Stefan Møller Christiansen.

Formanden for Århus Lærerforening, Jesper Weber Skorstengaard, håber, at den positive tendens fortsætter i dette skoleår.

»Jeg tror, forklaringen skal findes i planlægningen af lærernes arbejdstid. Året inden havde man store problemer med at sikre tid til en samlet forberedelse, så den blev meget fragmenteret. Man har i højere grad forstået, at for at lave ordentlig forberedelse har man skullet samle tiden i større blokke,« siger Jesper Weber Skorstengaard.

Selv om sygefraværet faldt i skoleårets sidste måneder, er der ifølge lærerformanden store forskelle fra skole til skole.

»Der er skoler, som har et gennemsnit på næsten 30 sygefraværsdage, og så er der skoler, hvor det gennemsnitlige sygefravær er nede på seks. Der, hvor vi hører om et presset arbejdsmiljø, er der også et højt sygefravær,« fortæller Jesper Weber Skorstengaard.