Brødkonge: »Det kan være svært at være pioner«

En futuristisk hvid bygning med to indkørsler og panoramavinduer larmer en smule mellem de røde og gullige boligblokke på Langenæs Allé. Den ene indkørsel fører til parkeringspladsen og tilkommer dem, der tager sig god tid til at undersøge bageriets udvalg eller spise nøddemazarin og Gateau Marcel på den tilhørende café.

Vælger man den anden vej, bliver man ført til en luge i væggen og en smilende kvinde med en høj knold på hovedet. Fra lugen trænger en vedvarende duft af kaffebønner og sprød skorpe sig ind på førersædet, og kvinden forsyner hurtigt de målbevidste stamkunder med rundstykker og koffein, før de igen forsvinder ud af vagten. Langenæs Bageriet er kendt for sit brød og ikke mindst sin drive-in. Den står for ca. 20 pct. af omsætningen og giver kunderne flere fordele end hurtig betjening.

»Vi har rigtig mange kunder, der kommer i morgenkåbe i weekenden. Bilen giver dem en vis grad af anonymitet« siger den 52-årige bager og direktør, Michael Spottag.

Sammen med 50-årige Mitzi Spottag åbnede han i 2014 en afdeling af bageriet i Højbjerg, og til december kommer der en Langenæs-filial til Risskov. Derefter er Aarhus mættet, og bageriet udvider med en ny hovedafdeling i Horsens, der på sigt skal levere til en række mindre satellitter i omegnen.

»Hvis en masse danskere gerne vil have et kvalitetsprodukt, så skal vi forsøge at gøre det tilgængeligt. Den, der har evnen, har også pligten,« siger Michael Spottag og citerer A.P. Møllers berømte mundheld.

2.000 opskrifter

Bag ham hænger et Danmarkskort fyldt med knappenåle. Der er mange steder, hvor folk sukker efter godt brød, konstaterer han.

Det gør folk på Langenæs Allé ikke. Foruden talrige kager fra syrlige limetærter til sprøde, franske macarons byder bageriets kølige butikslokale på et bredt udvalg af brød. Nogle er lysegule med birkes, andre mørke som ristede hasselnødder og fulde af kerner. I alt indeholder kartoteket ca. 2.000 opskrifter. Flere er gået i arv til Michael Spottag tilbage fra faderens læremester. Andre opskrifter bygger på inspiration fra familiens rejser. Surdejsopskriften er fra, da ruder konge var knægt, lyder det.

Fra midten af 1960’erne drev Michael Spottags forældre bagerier i Grønningen og Frydenlund. I 1984 åbnede de Langenæs Bageri i Nordbogade med Michael som bagersvend. Siden har han fulgt udviklingen inden for faget på klos hold.

»Min mor og jeg gjorde i stand dernede i 14 dage. Hver morgen købte vi rundstykker hos en ny bager. Lige i periferien omkring Langenæs og Frederiksbjerg var der 10 bagere. Nu er der os og Schweizerbageriet,« siger han.

Han mindes ikke, at det nogensinde er blevet diskuteret, om han skulle andet med sit liv end at følge i forældrenes fodspor. Først ved sin syv år yngre lillebror – som i øvrigt blev lastbilmekaniker – var det almindeligt at snakke om selvbestemmelse.

Mitzi Spottag havde planer om at blive sygeplejerske, men under sin weekendtjans i Frydenlund Bageri hos kvinden, der skulle blive hendes svigermor, opdagede hun sit talent for salg. Mitzi blev hængende i bagerfamilien og blev senere kagekone. Til august kan parret fejre sølvbryllup.

Svær tilladelse til drive-in

Efter at have delt ejerskab med forældrene i en årrække overtog parret i 1993 hele forretningen. Arbejdsfordelingen var allerede dengang klar. Michael bestemte over produktionen, og Mitzi bestemte over butikken. De nye eneejere tog en omkostningsfuld beslutning om kun at ansætte voksent personale for at sikre en høj kvalitet i både produkter og betjening af kunderne. Forretningen viste gode takter. Da Marselisborg Slot i 1997 ville skifte brødleverandør, faldt valget også på Langenæs Bageriet.

Da succesen voksede sig ud af arealet på Nordbogade, fik Mitzi og Michael Spottag øje på Langenæs Allé 14, hvor der var plads til at opføre et erhvervsbyggeri i to etager med bagerforretning og kontorfaciliteter. Men ønsket om at etablere noget så innovativt som et bageri med drive-in i Aarhus var næsten et større brød, end kommunen kunne bage.

En række benspænd gjorde det svært at etablere drive-in-muligheden i Aarhus. Omtrent tre år tog det at få byggetilladelsen på plads.

Det kom til en langvarig debat om bl.a. forurening. I 2008 kunne Jyllands-Posten fortælle, at et byrådsmedlem for SF havde anmærket, at drive-in-bageriet stred mod kommunens sundhedspolitik, fordi det var mere usundt at handle fra bilen end at bevæge sig fysisk hen til butikken. Ligeledes ville byrådet have opklaret, om biler, der holder i kortvarig tomgang, forurener mere eller mindre end biler, der parkeres.

Beboerne hjalp

Det var beboerne i området, der gav projektet ben at stå på, forklarer parret.

»Der var gået så lang tid, at vi var begyndt at tvivle på, om det overhovedet kunne lykkes. Men en af beboerne tog fat i sit bagland, og pludselig havde vi møder med politikere. Det er vi enormt ydmyge over for. Jeg synes, det er en styrke, at vores kunder har stået på mål for os,« siger Michael Spottag.

Det viste sig, at der ingen besparelse var i at parkere bilerne, og at hverken byggeloven eller planloven gav hjemmel til at håndhæve kommunens sundhedspolitik i en konkret byggesag. Efter en periode med tovtrækkeri vedtog byrådet projektet i 2008. I 2010 åbnede bageriet.

»Det kan være svært at være pioner. Men politikerne er jo nødt til at kigge på det værst tænkelige scenarie, for hvis det udspiller sig, bliver de jo også hængt ud,« siger Michael Spottag.

Ved de nye drive-in-bagerier i Risskov og Horsens har det været betragteligt lettere at få byggetilladelserne i hus, men med udsigt til flere udvidelser, har parret allieret sig med to partnere med erfaring med kædedrift i detailhandlen.

»Selv er vi jo dybest set bare bagere,« siger Michael Spottag.

Parrets to døtre har valgt at studere hhv. jura og engelsk frem for at ælte videre på arvestykket Langenæs Bageriet. Det tager parret dog ikke så tungt.

»Verden er jo anderledes i dag. Det er også derfor, vi nu er fire ejere. Den dag, vi ikke skal være med mere, ser vi da en ære i, at bageriet er stærkt nok til at fortsætte uden os. At barnet kan stå på egne ben,« siger han.