Byråd vil åbne historiske baggårde i Latinerkvarteret

Giver man sig til at lede efter historiske tidslommer i Aarhus, er industrikomplekset i Mejlgade svært at komme udenom. Gaden blev i starten af 1800-tallet betragtet som byens hovedgade og handelscentrum, og baggårdene bag den rundede port i Mejlgade 35 bærer tydeligt præg af at have dannet ramme for udviklingen af byens industri gennem 200 år.

I disse baggårde står Latinerkvarterets historie skrevet i murværk, skilte og facader, og den skal nu gøres tilgængelig for kvarterets besøgende. Det mener byrådet, som onsdag vedtog et nyt lokalplanforslag, der med stisystemer, torvedannelse, småbutikker, caféer og familieboliger vil skabe oplevelsesrige byrum blandt de bevaringsværdige bygninger og industrielle gårdmiljøer. Forslaget viser gode takter og et fint ambitionsniveau, mener rådmanden for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S).

»Det er et elegant forslag om udnyttelse af baggårdene, og stiforbindelsen gennem karreen er en af planens største kvaliteter. Der bliver nogle rigtig fine gårdrum, hvor man kan følge med i, hvordan bylivet har været i Latinerkvarteret gennem mange år. Det ser jeg meget frem til,« siger han.

Fem års tilløb

Det har taget godt fem år at udarbejde lokalplanforslag 973. Men Sinding Gruppen, der i 2009 overtog området efter konkursramte Nordic Gruppen, er rejst meget længere tilbage i tiden for at hente inspiration til planen, hvori hovedpersonen er en sti, som skal forbinde Mejlgade og Studsgade med indgang fra Industrigaardens gamle port i Mejlgade 35.

I bogen ”Industriminder i det gamle Århus” beskriver forfatter Søren Bitsch Christensen, hvordan den tidligere ejer af området, Valdemar Juul, allerede i 1936 ville drøfte forslaget om en passage mellem Graven og Snevringen med daværende borgmester H. P. Christensen (S).

»Vi kunne se, det også ville give en rigtig fin sammenhæng i dag. Latinerkvarteret har en identitet, som er rigtig spændende og unik, og det vil vi gerne folde ud i det nye byrum. Vi gør det mere tilgængeligt ved at slippe brugerne ind i baggårdene, der i dag er lukket af med garageanlæg. Vi tror på, at man virkelig kan skabe et spændende byrum derinde med plads til kultur og anderledes oplevelser. På Mejlgade har vi f.eks. arbejdet med en vertikal plantevæg for at eksperimentere med forgrønning,« siger direktøren for Sinding Gruppen, Tor Dam Sinding, som regner med, at den 79 år gamle idé kan føres ud i livet i 2017, hvis alt går glat.

Kulturelle byrum

Planen giver mulighed for at renovere, rive ned og opføre nybyggeri i tre-fire etager og lægger op til, at der i stueplan placeres butikker på maksimalt 250 kvadratmeter samt caféer, restauranter og grønne frirum, som en videreudvikling af områdets eksisterende synonym med kultur- og madoplevelser.

Bebyggelsen er fordelt med ca. 3.525 kvadratmeter i eksisterende bebyggelse og ca. 2.075 kvadratmeter i ny bebyggelse. Af nybyggeriet bliver 1.255 kvadratmeter til 15 familieboliger med en gennemsnitsstørrelse på 84 kvadratmeter. De placeres fra første sal og opefter. Desuden er der planlagt en p-kælder til brugerne af ejendommene og matriklerne med plads til 25 biler. Der bliver til gengæld mindre terrænparkering på overfladen i forhold til de nuværende parkeringspladser.

Det er langt fra første gang, området står over for renovering. I 1936 brød den største brand i Aarhus i mange år ud på anden sal i C. Kruses Møbelfabrik på Mejlgade 39. Branden kunne ses helt til Ebeltoft og forårsagede skader for knap 16 mio. nutidskroner. I 1954 brændte Georg Jørgensens Skotøjsfabrik i Mejlgade 35 og ødelagde fire virksomheder.

Moderne renoveringer efter brandene og den skiftende industri har sat aftryk på området, som i dag præsenterer en bred sammensætning af byggerier i varieret alder, stilart og bygningshøjde med industrielle præg, som ses både i de gamle skilte pa? bygninger samt i facadedetaljering og materialevalg.

Respekt for mangfoldighed

I 2010 sikrede kommunen sig, at Latinerkvarteret i eftertiden skulle renoveres med nænsom hånd, da man vedtog en bevarende lokalplan for området i sin helhed. Lokalplan 849 har det formål at bevare det karakteristiske bybillede i området, så det ikke drukner i utilpasset nybyggeri og ændringer af den gamle bebyggelse. Den nye lokalplan er derfor nænsomt udarbejdet med respekt for det rustikke miljø, fortæller Tor Dam Sinding.

»Det er jo en vanskelig balancegang, men vi arbejder ud fra respekt omkring det industrielle. Noget af det, vi synes er interessant i Mejlgade, er mangfoldigheden i bygninger. Vi kan godt lide forskelligheden,« siger han.

Forslaget til lokalplanen forventes at være i offentlig høring frem til d. 24. juni.