Fortsæt til indhold
Aarhus

Løse hunde generer skovens gæster

Hensyn: Byen vokser, og aarhusianerne bruger skovene mere til for eksempel motion. En positiv udvikling, siger kommunen, men det gør det også ekstra vigtigt, at alle tager hensyn til hinanden og overholder reglerne – og det kunne hundeejerne godt blive bedre til.

Louise Witt

Der er for mange løse hunde i Aarhus’ skove.

Det bekræfter Grøn Drift under Aarhus Kommune, der står for skovdriften.

»Vi får en del henvendelser fra borgere, der føler sig generet af løse hunde – for eksempel løbere og børnefamilier på tur i skoven,« siger Stine Rytter Bengtsson, der er teamleder for Grøn Drift. Hvor mange har hun dog ikke tal på.

»Vi oplever bare, at der er et stort pres på skovene, i takt med at Aarhus vokser. Et stigende antal mennesker vil bruge naturen til motion. Det er vi glade for, for i min afdeling er vi jo netop sat i verden for at levere de grønne oplevelser til borgerne. Men jo flere mennesker, der kommer i skovene, jo flere bliver konflikterne,« siger hun.

Kommunen skønner, at der er ca. 3 mio. brugere af skoven hvert år, og at tallet stiger.

Tidligere har der bl.a. været sammenstød mellem mountainbikere og skovens andre brugere, men et samarbejde med cykelklubberne har gjort en forskel, fastslår Stine Rytter Bengtsson.

Brug snor

Reglerne er – ifølge naturbeskyttelsesloven – at hundeejere på tur med deres dyr i skoven som udgangspunkt skal bruge snor – medmindre de går i en af de såkaldte hundeskove.

Hundeskove er der 13 af i Aarhus Kommune, oplyser kommunen. De mest bynære er i Riis Skov og Havreballe Skov ved Aarhus Stadion. Ellers er de spredt fra Skødstrup Skov i nord, over True Skov i vest til Solbjerg Hundeskov i syd.

På stranden skal hunde være i snor i badesæsonen, men uden for sæsonen, fra den 1. oktober til den 31. marts, er det i orden at lufte hunden uden.

Hvis hundeejeren ikke bruger snor, siger loven samtidig, at ejeren altid skal have fuld kontrol – det vil sige, at det er muligt at kalde hunden til sig.

»Der er desværre en manglende respekt for de regler. Hvis vi møder folk, der ikke har hunden i snor, siger vi det altid. Vi kan ikke udskrive bøder. Vi kan bare henstille i kraft af vores myndighed som grundejere. Vores oplevelse er, at selvom vi påtaler det, efterkommer folk ikke henstillingen. Så siger de ”ja, ja”, men ofte tager de snoren af 100 m længere henne. Det har jeg tit oplevet,« siger Stine Rytter Bengtsson.

»Når vi kommer, prøver ejerne også tit at kalde deres hund til sig, men det kan de ikke altid. Så mister det sin mening det her med fuld kontrol.«

Svært at måle

Politiet oplever ingen stigning i anmeldelser af hunde, der burde gå i snor eller angriber. Anmeldelserne er faldet fra 306 sager i 2012 til 233 sager i 2014, oplyser Østjyllands Politi. Men det betyder ikke, at problemet ikke er der, siger Henrik Vinther, konsulent hos Østjyllands Politi i forhold til særlovene om dyr:

»Vi oplever ikke nogen stigning i antallet af anmeldelser. Men jeg kan sagtens forestille mig, at mange hunde bliver luftet uden snor i områder, hvor de burde være i snor. For der skal meget til, for at folk anmelder det – de skal virkelig føle sig forulempet, for eksempel ved at hunden bider dem eller vælter dem af cyklen. Vi hører ikke om det, hvis folk bare er generet af det. Det kræver jo også, at man skal have fat i navnet på den hundeejer, der anmeldes,« siger han.

Konflikter i Riis Skov

Lige nu er det især Riis Skov, der rummer en hundeskov, som er brændpunktet.

»I Riis Skov har vi mange konflikter mellem hundeluftere og løbere,« fortæller Stine Rytter Bengtsson.

Der findes ikke noget fællesråd, der geografisk dækker Riis Skov og kan udtale sig om det. Der findes dog et fællesråd i Vejlby-Risskov. Formand Johannes Raben-Bech fortæller, at emnet har været diskuteret, men at det var i forhold til en anden skov i området, nemlig Mollerup Skov, der har en indhegnet hundeskov.

»Problemet er, at hundeejerne også går med løse hunde på de andre stier uden for hundeskoven. De respekterer ikke, at hundene skal gå i snor dér. Hundeejerne synes jo ikke, at det er noget problem. Men det er ikke alle, der kan lide, at en hund pludselig springer op ad dem,« siger Johannes Raben-Beck, der dog ikke har taget problemet videre.

Kommunen overvejer, om hundeskoven i Riis Skov også skal hegnes ind – eller flyttes.

»Et hegn ville tydeliggøre, at man nu går ind i en hundeskov. Samtidig kan hundene ikke lige løbe langt væk, hvis de pludselig får færten af noget. Men det er generende for alle med hegn,« siger Stine Rytter Bengtsson.

En anden mulighed er at sende politiet ud med bødeblokken. Det skete for et par år siden, hvor der var problemer med løse hunde ved Skæring Hede. En overtrædelse af loven koster 2.000 kr., oplyser politiet.

Gode oplevelser til alle

»Allerhelst vil vi bare gerne sende det signal, at man tager hensyn. Det er ikke alle mennesker, der er glade for hunde. Der er børn, der ikke bryder sig om, at de løber hen og slikker dem i ansigtet. ”Den gør ikke noget,” siger hundeejeren altid. Hundeejere tænker jo, at det er min søde og rare hund. Men hvis der er mange løse hunde, vil der være mange mennesker, der ikke har mulighed for at bruge skoven. Vi er alle gæster i skoven, og man skal udvise hensyn. Alle vil gerne have en god oplevelse. Der er ikke nogen, der har mere ret til at være der end andre.«

»Samtidig er det af hensyn til vildtet. Kommer der et rådyr eller en hare forbi, følger hunden sit instinkt. Sådan er dyr. Og så kan hundeejeren ikke styre dem. Det er stressende for vildtet, og de er jo i forvejen påvirket af de mange mennesker i skoven,« siger hun.

Aarhus-afdelingen af Dansk Kennel Klub har ikke hørt om problemet.

»Men vi er nok også de sidste, der hører om det,« konstaterer formand Inga Bonnez.

»Jeg tror bestemt, at hundeejerne kender reglerne,« siger hun, der dog er usikker på, om flertallet kender bødestraffen på 2.000 kr. for at overtræde loven.

Selv ville Inga Bonnez altid bruge snor, hvor det er påkrævet, siger hun. Men hun kan godt sætte sig ind i, hvis andre ikke følger loven.

»Mange mennesker kunne nok godt tænke sig at gå en helt normal tur i en skov med deres hund, uden at det er en hundeskov. Hundeskove er jo fine nok, men her kan du jo møde både en newfoundlænder og en lille chihuahua. Jeg tror ikke, at hundeejeren med chihuahuaen er så interesseret i at have, at den lille leger med den store.«

»Nu bor jeg på landet, og så kan jeg have mine hunde ude uden at genere nogen. Men hvad nu, hvis man bor på Trøjborg og har en hvalp. Så kunne det være rart med en hvalpegård i hundeskoven. Det kunne være fint, hvis hundeskovene var lidt mere opdelte, for eksempel for hvalpe og for dem, der er lidt større. Så der er lidt system i det. Det er der ikke i dag.«

»Mange tror også, at de har fuldstændig styr på deres hund. Men det har de ikke, når det kommer til stykket. Det er en svær problematik.«