Syvårig iværksætter hacker Lego

Nethandel: Danmarks måske yngste iværksætter har gjort en forretning ud af internetfænomenet Lego Hacks. Hun sælger nu sine designs på nettet.

Artiklens øverste billede
Ane Halkjær Søndergaard udtænker og samler Lego-holdere og sælger dem via sin netbutik. Der er i øjeblikket udsolgt fra lageret. Fotos: Katrine Marie Kragh

Manualen er gemt godt af vejen, når Ane Halkjær Søndergaard slår sig løs i sin fars gamle Lego-kasser og loppefund. I en alder af syv år har hun netop fået sit første job.

Sammen med sin far står hun nemlig bag den kun få dage gamle webshop Ane og co., som sælger Lego-designs af typen, man bestemt ikke finder i legetøjsbutikken.

»Jeg synes, det er sjovt at bruge fingrene. Nogle gange så tager jeg bare nogle klodser og sætter dem sammen, og så bliver de bare til noget,« fortæller Ane selv om sin kilde til inspiration.

Nogle gange så tager jeg bare nogle klodser og sætter dem sammen, og så bliver de bare til noget.

Ane Halkjær Søndergaard, syv år og iværksætter

Den nyåbnede webshop byder på miniatureknagerækker af de karakteristiske klodser med de smilende, gule Lego-mænd- og damer, som har vist sig særligt nyttige til at holde styr på kabler og ledninger med deres små og krogede hænder. De såkaldte Lego Hacks er et internetfænomen, som består i, at man bygger Lego om til alt fra nøgleringe til sofaborde. Det er noget, som Ane og hendes far har finpudset og eksperimenteret med i et stykke tid med inspiration fra nettet. Mens Lego-hænder egner sig godt til at holde opladere, passer træer og flagstænger bedre til hovedtelefoner, forklarer Anes far, Anders Søndergaard.

Stor opmærksomhed

Forleden lagde han 15 eksemplarer af datterens værker op på sin Facebook-profil, og efter tre kvarter var de revet væk. Nu har han måttet lukke for særlige forespørgsler om skræddersyede holdere med dele fra specifikke Lego-sæt.

Privatfoto

»De sidste par dage har vi fået 40 forespørgsler, og det er lidt for meget lige nu. Der er f.eks. en, der har bedt om en nøgleholder med fem politimænd, og en anden vil have orange Lego-klodser, så det passer ind i indretningen,« siger Anders Søndergaard, som lige nu ikke helt er klar over, hvad han og datteren skal stille op med den overvældende interesse.

»Ane og jeg kan jo ikke håndtere 1.000 Lego-mænd, og hvis andre skal til at lave dem, forsvinder fortællingen om, at det er Anes projekt, jo lidt,« siger han og opfordrer derfor først og fremmest andre til at prøve at bygge deres egne holdere.

Samler uden opskrift

Lige nu ligger hele den kreative proces i Anes hænder. Foruden at udtænke og samle holderne, består hendes arbejde i at hjælpe med at pakke bestillingerne og skrive under på et lille brev til kunden. Hun har tjent ca. 30 kr. på de holdere, hun indtil videre har solgt, og overskuddet skal gå til mere Lego. Det ønsker hun sig nemlig altid.

Anders Søndergaards opgave er at tage billeder af kreationerne, som bliver lagt på webshoppen med en udførlig beskrivelse af, hvilke Lego-sæt hver en del stammer fra. Man kan derfor selv vælge, om man vil overlade sin telefonoplader til en politimand fra 1991 eller en pilot med hestehale fra 2006.

Anders Søndergaard forklarer, at datteren ikke selv opfatter projektet som et arbejde.

Grønt lys fra Lego

»Vi snakker lidt om det, men hun er syv år gammel, så hun har jo lidt svært ved at forstå, at så mange er interesserede. Hun har sagt, at hun synes, at det er fedt at samle Lego uden en opskrift. Det er hende, der samler dem og bestemmer, hvordan de skal være. Jeg hjælper så til med at rette symmetrien og funktionaliteten lidt til,« siger Anders Søndergaard.

Foruden bestillinger af holdere og forslag til nye byggeprojekter, bliver der diskuteret både børnearbejde og ophavsret på siden. Lego har allerede modtaget flere forespørgsler om, hvad virksomheden mener om iværksætterne fra Aarhus.

»Vi gør os ikke til smagsdommere over kreativitet, men vi ser jo, at voksne og børn verden over bruger Lego-klodser på millioner af forskellige måder, og det er jo fantastisk,« siger pressechef i Lego, Roar Trangbæk.

»Det er jo fuldstændigt op til en selv, hvad man som enkeltperson gør med klodserne. Der er rigtig mange, der sælger deres gamle, brugte Lego på Den Blå Avis, og det er jo ikke anderledes at sælge en model, man bare har samlet på sin egen måde. Der er selvfølgelig nogle franchiseregler. Der skal være klarhed, så forbrugerne er helt klar over, om de køber et produkt, som vi har produceret, eller som en anden har lavet,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.