Bydelens mor slår dørene ind med et smil

»Mit hjerte er lige så blødt, som mine hænder er hårde, og det bliver de af at slå døre ind. Det er nødvendigt, men man skal altid gøre det med et smil,« siger Sengül Cayir.

Hun er kåret til årets boligsociale ildsjæl 2014 i Det Boligsociale Fællessekretariat, som er alle aarhusianske boligorganisationers fællessekretariat på det boligsociale område.

Ene kvinde har hun fået en kvindeforening i Langkærparken op at stå, og det er der brug for i et socialt boligbyggeri, hvor kvinder med anden etnisk baggrund ofte går alene i hjemmet og sjældent kommer ud.

»De kvinder har intet netværk. De går alene hjemme hele dagen, og de bliver indadvendte og udvikler depressioner. Så kvindeforeningen er en livline for dem,« siger Sengül Cayir.

Bydelsmor af titel og gavn

Sengül Cayir er bydelsmor. Det er ikke bare et kælenavn – det er også en uddannelse. Bydelsmødrene er et landsdækkende netværk af frivillige, ressourcestærke kvinder, og de fleste har en etnisk minoritetsbaggrund.

Bydelsmødrene har gennemgået og bestået en grunduddannelse med fokus på fire temaer: familien, sundhed, samfundet og bydelsmødrenes metoder.

»Min metode er, at jeg ikke er berøringsangst. ”Du kommer på onsdag til mødet,” siger jeg ofte til en kvinde, som, jeg kan se, ikke kommer meget ud. For megen høflighed river ikke barriererne ned, og så bliver de kvinder aldrig integreret,« siger Sengül Cayir.

Tredelt fokus

Bydelsmødre er organiseret lokalt som en gruppe eller en forening i tæt samarbejde med andre lokale aktører over hele landet. Kvindeforeningens arbejde i Langkærparken er tredelt.

Den tilbyder private samtaler, som tager udgangspunkt i den ensommes situation.

Foreningen støtter også kvinderne i at deltage i forskellige arrangementer, så kvinderne har mulighed for at møde andre og udveksle erfaringer gennem eksempelvis kurset ”International madlavning”.

Og slutteligt tilbydes der kurser og foredrag om, hvordan det danske samfund er bygget op.

Det gøres på forskellige sprog, for isolerede kvinder taler typisk kun deres modersmål.

»Jeg oplever, at det specielt er asiatiske og somaliske kvinder, som har svært ved at komme ud. De miljøer er generelt mere lukkede end det tyrkiske miljø, som jeg selv stammer fra,« siger Sengül Cayir.

Drivkraften er privat

En vilje til at gøre en forskel i sit nærmiljø er ikke noget, der kommer ud af den blå luft. Sengül Cayir har selv »en masse i bagagen«, som hun kan bruge i det daglige, uden at hun dog vil komme ind på det.

»Det er privat, og det vil jeg have lov til at værne om. Men den bagage, som jeg har, er et stort aktiv,« siger Sengül Cayir og påpeger, at de andre kvinder kan mærke hendes erfaring.

»Det giver også meget den anden vej, når jeg selv har det dårligt. Så kan jeg se, at andre har det endnu værre end mig. Og det kan jeg bruge til at finde energi og motivation til at hjælpe,« siger Sengül Cayir.