Fortsæt til indhold
Aarhus

Studerende varsler nye blokader

Utilfredse studerende vil blokere et møde i Stakladen onsdag kl. 12. Universitetet er fast besluttet på, at mødet gennemføres.

Klaus Eriksen

Tirsdag morgen fjernede politiet de studerende, som siden onsdag den 19. november havde blokeret rektorgangen på Aarhus Universitet. Men hermed er gruppen, som kalder sig ”Et andet universitet”, ikke færdig med at lave aktioner.

»Nu planlægger vi nye. Onsdag blokerer vi kvalitetsudvalgets konference i Stakladen, hvor det præsenterer sin officielle rapport. Og to dage senere præsenterer udvalget samme rapport i København. Det møde blokerer vi også,« siger Søren Mau, der er en af initiativtagerne til ”Et andet universitet”.

Gruppen er utilfreds med regeringens plan om mindre optag på de uddannelser, hvis dimittender generelt har svært ved at finde job.

Kvalitetsudvalgets opgave er at foreslå konkrete forbedringer inden for en række overordnede temaer i uddannelsessektoren. Udvalget præsenterer sin rapport i Stakladen onsdag kl. 12.

På Aarhus Universitet vækker meldingen fra aktivisterne undren.

»Aarhus Universitets holdning er, at kvalitetsudvalget skal kunne gennemføre sit møde, og at både studerende, medarbejdere og gæster skal kunne komme til orde. Alt andet vil være udemokratisk. Diskussionen om kvalitet i uddannelserne er vigtig, og den er der mange, der har set frem til,« siger pressechef ved Aarhus Universitet Anders Correll.

Regeringens plan

Om der bliver tale om en direkte konfrontation, hvor man bliver nødt til at tilkalde politiet, vil man på universitetet ikke forholde sig til.

»Vi vil gøre alt for, at mødet gennemføres som planlagt, men vi vil ikke foregribe situationen,« siger Anders Correll.

Intet er officielt besluttet endnu. Uddannelses- og Forskningsministeriet og rektorerne for de otte universiteter har sammen udarbejdet et grundlag for videre dialog om en aftale. Den skal ligge klar senest den 1. december.

I grundlaget står der, at antallet af pladser på landets kandidatuddannelser beskæres med 2.400 i årene 2018-2020. Som følge heraf beskæres bacheloruddannelserne med 3.500 studiepladser i perioden 2015-2018, og denne ramme er fastlagt af ministeriet. Hvor meget hvert enkelt universitet skal skære ned, besluttes også af ministeriet.

Universiteterne får bl.a. selv mulighed for at beslutte, hvilke bachelorstudiepladser, der skal reduceres.

Direkte adspurgt, om de studerende i så fald ikke blokerer den forkerte institution, svarer Søren Mau:

»Hvis universiteternes medarbejdere selv vælger at nedlægge arbejdet, kan vi sammen presse ministeren i endnu højere grad. Rektorerne har indgået det her kompromis med ministeren, og derfor har de også haft en vis indflydelse,« siger han.