Karla sætter ord på livet

Karla kom ind i Renée Toft Simonsens liv, da hun var ni år gammel.

Hun var det, som den 49-årige forfatter, psykolog og model i dag med en vis forsigtighed kalder en rispose. Dengang var hun en frø i grønt læder og med to store, orange øjne, som sad på en hylde i en tombola. Hendes farmor sørgede for, at den blev Renées, denne frø, som hendes barnebarn kunne høre råbe efter sig på den rå, krævende, hidsige, sjove, skøre og selvoptagne måde, som viste sig at være typisk for Karla.

Frøen var i mange år en fast ledsager i Renée Toft Simonsens liv, fortæller hun, indtil den en dag forsvandt fra hendes hjem i Risskov. Med sin dybe, gutturale stemme kunne den sætte ord på de svære ting i livet.

Frøen lagde siden navn til en serie af børnebøger om det niårige skilsmissebarn Karla, der på samme måde som frøen uforfærdet siger sin mening, vil høres og ses, og som løber hjemmefra, når der går for meget sammenbragt familie i hendes liv.

Ord på følelserne

Nu siger hun sin mening fra scenen på Aarhus Teater i årets store familieforestilling, og ligesom frøen Karla skal hun være en inspiration for publikum, børn såvel som voksne.

»Den styrke, som Karla har, kan man lære af. Hun viser de følelser, som hun har, når hun f.eks. er på besøg hos far i stedet for at være hjemme ved far,« siger Renée Toft Simonsen.

»Mange børn lever i sammenbragte familier, hvor det kan være vanskeligt at finde sig til rette. Jeg tror, at de vil kunne genkende sig selv i Karla. De går og tumler med, hvem der er deres rigtige familie, og hvor de egentlig hører hjemme, når forældrene måske har fået nye børn, som, føler de, har fået fortrinsretten.«

Forfatteren har været inde at smugkigge på forestillingen. Har været med til nogle læseprøver og har set med fra kulissen, når der har været prøver. Hun er meget tilfreds med det, som instruktøren, Thomas Bendixen, har lavet.

»Han har været meget tro mod Karla-universet. Jeg er meget tilfreds,« siger hun.

Det er hun også med titelsangen, som hendes mand, musikeren Thomas Helmig, har skrevet:

»Jeg blev så rørt, da jeg hørte den. Den er så rammende for sådan et skilsmissebarn, og den går så præcist ind i min historie om Karla.«