Fra voksen kvinde til barn igen

Når Fanny Louise Bernth står på scenen, indgår hun en kontrakt med publikum. En kontrakt om at hun er skilsmissebarnet Karla på ni år, som har en mor, der skælder meget ud, og en far, der drikker for mange øl.

I virkeligheden er Fanny Louise Bernth en voksen kvinde på 26 år, som studerer til skuespiller.

I øjeblikket er hun aktuel i rollen som Karla i familieforestillingen ”Karlas Kabale”, der har premiere den 14. november på Aarhus Teater.

»Det var aldrig gået på film, men af en eller anden grund køber folk præmissen på teater. Når jeg siger til publikum: ”Jeg hedder Karla, og jeg er ni år,” så er det sådan. Jeg har selv lige set et stykke med en 40-årig mand i jakkesæt, som spillede hausfrau Lone. Jeg købte den fuldstændigt. Jeg ved ikke, hvorfor det lykkes på teater, men det er ret fantastisk,« siger Fanny Louise Bernth, som har brugt de seneste måneder på, at tage Karlas følelser lige så alvorligt, som hun tager sine egne.

»Det må ikke blive en voksenparodi på et barn, det gennemskuer børn hurtigt. Jeg er nødt til selv at tro på, hvad Karla føler og oplever. I starten glemte jeg, at børn tager sig selv lige så alvorligt, som voksne gør,« siger hun.

Eventyrligt hverdagsdrama

Karlas følelser begrænser sig da heller ikke til, om hun må få huller i ørerne eller en ny iPhone 5. Hendes kabale rummer et persongalleri, som kan tage pusten fra de fleste.

Der er mor og papfar, som har altid har travlt, hellillebroren, Mads Morten, en halvlillebror, og så er der far, som glemmer deres aftaler, fordi han har fået en øl eller flere for meget.

»Karla er en meget selvstændig og stærk pige, som får meget ansvar, fordi hun er den ældste i søskendeflokken, og fordi hun selv påtager sig et stort ansvar for sin alkoholiske far,« siger Fanny Louise Bernth.

Det hele bliver for meget for Karla, som stikker af hjemmefra. Det fører hende ud på en rejse, hvor hun møder den ene skæve eksistens efter den anden. Det er på denne rejse, at forestillingen går fra blot at være en samfundsrealistisk skildring til også at få et eventyrligt islæt.

»Jeg har hørt betegnelsen, at det er et socialrealistisk eventyr. Det rammer meget godt. På teater skal der helst være en knækket virkelighed,« siger Fanny Louise Bernth, som fremhæver det spøjse persongalleri og scenografien som nogle af de eventyrlige indslag.

»De voksne omkring børnene har en ekstra facet af noget, der er underligt. Det giver en god effekt, for når man er i teatret, må der gerne være en snert af et fremmed land. Det ikke behøver at se ud, som det gør lige uden for døren,« mener Fanny Louise Bernth.

Overdrevet barnlig

I skellet mellem et eventyr og hverdagen anno 2014 for mange danske børn, arbejder Fanny Louise Bernth stadig på at bevæge sig som et barn, tale som et barn og reagere som et barn.

»Det er kommet bag på mig, hvor svært det er at spille barn. Det er slet ikke naturligt for en voksen,« siger Fanny Louise Bernth, som har måttet bruge tid på at finde en balance mellem det barnlige og det voksne univers.

»Jeg kom til at være på et barnligt overdrev, hvor jeg langsomt har pillet noget fra. F.eks. er replikkerne skrevet i børnesprog, men i starten kom jeg til at lave en pibestemme, som jeg troede lød som et barn. Det gav en dobbelteffekt, og det kom til at blive en karikatur af et barn. Det er mere troværdigt, når jeg bruger min egen stemme,« siger hun.

Høje forventninger

Selv om det er ikke er første gang, at Fanny Louise Bernth som voksen skal spille et barn, har denne rolle fyldt særlig meget for hende.

Til daglig er hun studerende på tredje år på Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater. Det er således hendes første professionelle rolle, og så er det tilmed en hovedrolle på Aarhus Teaters største scene.

»Jeg har høje forventninger til min præstation. Det er et betalende publikum, og det er en kæmpestor og dyr produktion, så det er både skræmmende og dejligt at stå med det ansvar,« siger Fanny Louise Bernth, som har svært ved at tænke på andet end Karla.

»Jeg tænker på det, fra jeg jeg vågner om morgenen, til falder i søvn, og jeg kan ikke rigtige rumme andet. Forleden var jeg til familiefødselsdag, og Karla var det eneste, jeg kunne tale om,« siger hun.

Fanny Louise Bernth mener, at hun efterhånden har et solidt greb om sin karakter. Der er dog noget omkring børns kropssprog, som stadig føles lidt unaturligt, fortæller hun. Hun har bl.a. observeret, at børn sidder ret uroligt.

Denne formiddag sidder Fanny Louise Bernth i strømpesokker i sofaen i kantinen på Aarhus Teater. Den næste time skiftevis trækker hun benene op under hagen, strækker dem, læner overkroppen tilbage og sætter sig derefter foroverbøjet.

Den spinkle krop er fuld af uro på en rolig måde. Måske er Fanny Louise Bernths konstante tanker om Karla mere i kroppen, end hun umiddelbart selv er klar over.