Forebyggelse begynder før gadeplan

Boligforeningerne i det vestlige Aarhus er fortørnede over, at byens gadeplansindsats bliver beskåret og svækket.

Men den kriminalpræventive indsats i byen rummer meget mere end opsøgende medarbejdere, lyder svaret fra bl.a. socialrådmand Thomas Medom (SF).

Aarhus Kommune står netop nu over for at skulle omorganisere den såkaldte hotspotindsats, efter at en statspulje på området er udløbet. Det betyder, at nogle initiativer helt forsvinder, og at det opsøgende gadearbejde, som hidtil har haft et budget på godt 11 mio. kr. årligt, fra 2015 får en pulje på 2 mio. kr. om året fra kommunens samlede budget.

Omorganiseringen vil bl.a. flytte Hotspotcentret fra sin nuværende adresse i Bispehaven til det centrale Aarhus, hvor arbejdet fremover skal høre under kommunens ungdomscenter.

Og selv om der er bred enighed om, at gadeplansindsatsen vil lide under de forestående besparelser, rummer omorganiseringen også et potentiale, mener socialrådmand Thomas Medom:

»Der er en ambition om, at vi får én indgang til gadeplansarbejdet og arbejdet i de udsatte boligområder. En stor del af indsatsen ligger i forvejen i børne- og ungeafdelingen, og der har vi ikke samarbejdet godt nok.«

Pas nu på banderne

Samarbejdet mellem gadeplansmedarbejderne og politiet er der derimod intet at udsætte på, lyder det fra Jens Espensen, leder af lokalpolitiet i Aarhus Vest.

»De kan nogle andre ting, end vi kan. Vi er en fare for de unge, fordi vi kan skrive bøder ud. Derfor får vi knapt så meget at vide som de opsøgende medarbejdere, og vi har heller ikke den samme hjælpende indgangsvinkel. Derfor gør de opsøgende medarbejdere en væsentlig forskel for, hvordan vi håndterer de unge, som skaber utryghed,« siger han og understreger, at han ikke forholder sig til den politiske beslutning om at omorganisere hotspotområdet.

Mistimet indsats

For boligforeningerne i det vestlige Aarhus synes beskæringen af gadeplansindsatsen helt mistimet.

Indvandrerbanden Black Army har over sommeren vist sig i Gellerupparken og Bispehaven.

I 2013 havde Bispehaven massive problemer med uroligheder og voldsomme opgør. Og omkring 31 unge aarhusianere er gennem de seneste år blevet radikaliseret i en sådan grad, at de er draget til krigen i Syrien.

Aarhus Kommunes Hotspotcenter og ikke mindst centerets gadeplansmedarbejdere, der har en finger på de udsatte unges puls, har været med til at tage hånd om problemerne i de belastede områder for at undgå, at de voksede sig større.

Det mener bl.a. Keld Albrechtsen, næstformand i Brabrand Boligforening:

»Lige præcis nu er det forkert at slække på den indsats, fordi vi vurderer, at vi står ved et helt afgørende punkt. Vi har set tendenser til, at bander fra andre byer prøver at rykke ind og etablere filialer i kvarteret, og hvis de får held til at rekruttere nogle af beboerne, er vi ilde stedt.«

Lederen af Det Boligsociale Fællessekretariat, Jens Winther, der har arbejdet i Hotspotcentret i Bispehaven, er forarget over, at politikerne først for alvor handler, når det i bogstavelig forstand brænder i udsatte boligområder.

»Når et udsat byområde brænder i en vinterferie, vil alle en hel masse, og så bliver der peget fingre. Derfor er det rigtig træls, at vi endnu ikke er nået dertil, hvor man laver en solid og kontinuerlig forebyggende indsats, så vi ikke risikerer, at vores lokalområder brænder ned,« siger Jens Witnher.

Socialrådmand Thomas Medom understreger, at den kriminalpræventive indsats fortsat vægter særdeles tungt i de udsatte bydele.

»Jeg er rigtig ked af, at der kommer et mindre omfang af gadeplansindsatser fremover. Men den indsats ligger lidt i en mellemzone. Gadeplansindsatsen kommer efter forebyggelsen, der i højere grad foregår på fritids-, skole- og daginstitutionsområdet,« siger han.

Ingen mirakelmænd

Anders Glahn, der er leder af Klubberne i Gellerup og gennem sit arbejde har tæt kontakt med mange af de utilpassede unge, uddyber:

»Man kan ikke gøre hele forskellen mellem succes og fiasko til et spørgsmål om tre eller syv gadeplansmedarbejdere. Det er at banalisere problemstillingen,« siger han.

»Hvis der er unge, som laver ballade i et lokalområde, skal skoler, forældre, fritidstilbud osv. være gearet til at håndtere dem. Gadeplansmedarbejdere skaber blot en relation til de unge. De er vores øjne og ører, men ikke vores hænder og fødder. Vi kan ikke kaste små mirakelmænd ud, som med stjernestøv på en kæp får tingene til at forsvinde. De findes ikke,« siger Anders Glahn.