Højhuse til genbrug

Køleskabe, radiatorer, døre og køkkenskabe kastes ud fra altanerne og ned i containere foran boligblokkene på Bentesvej.

Mænd med røde og gule sikkerhedshjelme er i gang med at tømme tre boligblokke for indmad, inden højhusene om få uger skal rives ned for at gøre plads til en ny vej og et kommunalt kontorbyggeri med 900 arbejdspladser. Det sker som led i helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj, der skal gøre den uroplagede bydel mere åben og fredelig, så det kan blive mere attraktivt at bo og arbejde i Gellerup.

Den første boligblok, der bliver fjernet del for del, er Bentesvej 13-19. Her er håndværkere fra nedbrydningsfirmaet lige nu i færd med at afmontere inventar og fjerne alle materialer fra lejlighederne, inden de senere begynder at klippe betonelementerne fra hinanden med en stor maskine.

Det meste bliver genbrugt

»Man sætter ikke bare en bulldozer på, men skiller groft sagt bygningerne ad i omvendt rækkefølge, som da de blev bygget,« forklarer direktør Anker Olesen fra nedbrydningsfirmaet P. Olesen og Sønner A/S.

»Omtrent 95-97 pct. af sådan en boligblok bliver genbrugt. Resten bliver kørt til deponi,« fortæller han.

Firmaet vandt Brabrand Boligforenings entreprise med et bud på lige under 14 mio. kr. for at fjerne de i alt knap 20.000 tons materialer, som de tre blokke består af.

Ifølge kontrakten har firmaet overtaget højhusene og ejer derfor alle materialer.

Bygningsdele som hærdet glas fra altanafskærmning, gelændere i rustfrit stål og udendørs lamper kan umiddelbart sælges videre.

»Stål og jern fra radiatorer og armering i betonen har også en værdi, fordi det kan smeltes om, og det samme gælder metaller fra elledninger, som vi sorterer fra, når vi skiller betonen ad,« fortæller Anker Olesen.

I forbindelse med opførelsen af blokkene i 1970’erne blev der anvendt miljøskadelige materialer, som i dag er forbudte. Rambøll, som er bygherrerådgiver for Brabrand Boligforening, har derfor i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet undersøgt, hvor meget asbest, bly og PCB – en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler, som er en uønsket miljøgift – der findes i bygningerne.

»Jeg tror, at vi har brugt omtrent 100.000 kr. alene på laboratorieanalyser for at kunne sikre, at vi kom så tæt på virkeligheden som muligt i udbudsmaterialet,« fortæller projektleder Jens Christian Bach.

En præcis angivelse af de farlige stoffer er meget vigtig, for miljøgifte ikke kun er dyre at få destrueret og deponeret. De kræver også særligt sikkerhedsudstyr og specielle foranstaltninger, når de skal fjernes.

Undertryk i tætte rum

Håndværkerne må således tætne alle fuger og dække af med plastik for at skabe helt tætte rum, hvor der kan skabes undertryk, mens asbestholdigt fliselim slibes af væggene og samles op. PCB-holdig maling, som er brugt i mange af lejlighederne og gemmer sig under tapetet, bliver raspet af væggene med stålkugler i et lukket system. Det PCB-holdige støv suges ud af bygningerne og samles i sække.

»Det arbejde er ikke alene tidskrævende, det er også dyrt. Omkring halvdelen af entreprisesummen bruges på håndtering af miljøaffald,« fortæller Anker Olsen.

Efter efterårsferien forventer Anker Olesen, at P. Olesen og Sønner A/S vil begynde den egentlige nedbrydning af bygningerne, hvor blokken på Bentesvej 13-19 bliver den første.

»Betonelementerne bliver klippet i stykker af store maskiner. Jernarmeringen fjernes, og betonen bliver knust og lægges i første omgang i depot på stedet. Vi så jo gerne, at noget af det blev brugt til vejopbygning under de nye veje i området. Ellers skal vi transportere det væk,« fortæller han.

Anker Olesen forventer, at alle tre boligblokke vil være jævnet med jorden i januar.