Varmestue er kun for grønlændere
Kirkens Korshær har besluttet, at varmestuen på Spanien alene er tiltænkt udsatte grønlændere.
I april åbnede en ny varmestue på Spanien 61 i Aarhus. En varmestue for grønlændere.
I de seneste 14 dage har en del af brugerne dog ikke haft grønlandske rødder, fortæller Morten Aagaard, som er leder af Kirkens Korshær i Aarhus og står for driften af varmestuen.
Det er en udfordring, lyder det, for stedet er tiltænkt de udsatte grønlændere i byen.
»Vi vil ikke være ekskluderende, og vi hader at lukke nogen ude, men grønlænderne har brug for en smule beskyttelse, og den skal vi levere. Vi skal ikke bare være endnu en varmestue i byen. Vi skal være en grønlandsk varmestue, hvor man kan holde fast i sin grønlandske identitet,« siger Morten Aagaard.
Han påpeger, at der findes en række andre steder i byen, hvor folk med alle slags baggrunde kan komme, men at der kun er ét sted for den grønlandske gruppe.
»Vi bliver nødt til at være lidt skrappe og sige, at varmestuen er forbeholdt folk med grønlandsk baggrund eller med grønlandsk tilknytning,« siger Morten Aagaard.
Årsagen er, at varmestuen forsøger at hjælpe grønlænderne med at bevare en del af deres baggrund og identitet. Der bliver blandt andet talt grønlandsk og sunget grønlandske sange.
Morten Aagaard fortæller, at det ikke kun er grønlændere, som har et misbrug, der kommer i varmestuen.
»Det er rigtig godt, for det er med til at vise misbrugerne, at der er et andet liv uden for misbruget,« siger Morten Aagaard.
Er væk fra Klostertorvet
Formålet med den grønlandske varmestue er at nedbringe antallet af hjemløse og socialt udsatte i området omkring Klostertorvet. Det er i høj grad lykkedes, og det glæder Kirkens Korshær.
Vi skal ikke bare være endnu en varmestue i byen. Vi skal være en grønlandsk varmestue, hvor man kan holde fast i sin grønlandske identitet.Morten Aagard, leder af Kirkens Korshær i Aarhus
»Status er, at det går overraskende godt. Hvis man ser på situationen nede på Klostertorv, så er de udsatte grønlændere stort set forsvundet,« siger Morten Aagaard.
Det glæder også Simon Lynge, som er koordinerende socialrådgiver i Det Grønlandske Hus.
»Vores holdning er, at det er ganske udmærket, at der er kommet et værested for udsatte grønlændere. Det har i gennem flere år være efterlyst at have sit eget sted, så det er langt de fleste meget tilfredse med at have fået,« siger Simon Lynge.
Det Grønlandske Hus har et projekt, som hedder Kammak. Her arbejder man med at hjælpe og støtte socialt udsatte grønlændere i Aarhus. Det gør man bl.a. ved at have opsøgende gadeteams, som fortæller om varmestuen på Spanien.
Kirkens Korshær hænger nu et skilt op ved Spanien 61, hvor der står ”Den grønlandske varmestue”. Derudover får personalet indskærpet, at de skal opfordre ikke-grønlændere til at bruge andre varmestuer.