10 år med terapi til hest

For lidt over 10 år siden fik sygeplejerske Anne Hove en god idé.

Hun havde i en længere periode været tovholder bag en bestemt eftermiddagsaktivitet for en gruppe unge fra den socialpsykiatriske institution Holmstrupgård.

Eftermiddagsaktiviteten foregik på den lokale rideskole, hvor de udsatte unge fik mulighed for at hoppe op på ryggen af en hest og ride. Mere var der egentlig ikke i det, men den simple aktivitet viste sig at gemme på et stort terapeutisk potentiale.

»Jeg havde en særligt udsat ung pige, som var meget psykotisk og meget optaget af stemmer. Hun havde svært ved at tænke på andet end det, der skete inde i hendes hoved, men hestene formåede at trække hende ud i den virkelighed, vi lever i. For at styre en hest ordentligt kræver det nemlig, at man er til stede her og nu,« siger Anne Hove.

Fik grønt lys af ledelsen

Succesoplevelsen på den lokale rideskole fik Anne Hove til at henvende sig til ledelsen på Holmstrupgård med et forslag om at starte en terapeutisk rideskole på det socialpsykiatriske ungdomscenter i Brabrand.

Forslaget blev taget godt imod, ligesom projektet også blev støttet økonomisk af flere fonde.

Det ene tog det andet, og pludselig havde Holmstrupgård en stald med to heste. I år kan centret fejre 10-års jubilæum med rideterapi på behandlingsprogrammet, og det glæder Anne Hove, der i dag er tilknyttet Holmstrupgård som fuldtidsansat rideterapeut.

»Det er fantastisk, at vi har formået at gøre det til det, det er i dag. Det aktuelle psykiatriske behandlingssystem tager hovedsageligt afsæt i samtaler og møder, men sagen er den, at vi har rigtig mange unge mennesker, som har svært ved at udtrykke sig verbalt. Derfor er den traditionelle samtaleterapi ikke altid på de unges præmisser i modsætning til en nonverbal tilgang som f.eks. rideterapi,« siger Anne Hove.

Vigtigt samspil

Mens omdrejningspunktet i den mest almindelige terapiform er samtalen, er det under rideterapi det fysiske samspil mellem hest og rytter, der skaber de psykologiske fremskridt.

»Det særlige ved heste er, at de reagerer prompte på det nonverbale kropssprog. Man får sendt sine følelser direkte tilbage, og det er med til at kreere et frirum, hvor de unge arbejder med deres kroppe og følelser,« siger Anne Hove, som også selv vinder noget på rideterapien.

»Jeg får en særlig god relation til de unge, fordi ridningen knytter os tættere sammen. Det giver mig et privilegeret arbejdsrum, som har gjort mig væsentligt klogere på de unge mennesker, jeg har med at gøre til daglig,« siger Anne Hove.

Rideterapien hjælper Line

I løbet af en almindelig uge gennemgår ca. 17 unge fra Holmstrupgård rideterapi anført af Anne Hove.

Den 22-årige Line er en af de unge på Holmstrupgård, som har rideterapi på sit ugentlige skoleskema.

Hun lider af anoreksi og red tidligere meget, men måtte stoppe, da hendes spiseforstyrrelse stjal energien og lysten.

For et år siden indledte hun et behandlingsforløb på Holmstrupgård og blev efter noget tid indrullet i Anne Hoves rideterapeutiske forløb.

»I ridningen og i omgang med heste bliver min store trang til kontrol brugt på en meget konstruktiv måde. Det er fedt at mærke, at jeg kan kontrollere en hest. Så kan jeg flytte kontrollen fra maden over på noget andet,« siger Line i en pressemeddelelse udsendt af Holmstrupgård.

»Der er slet ikke tid til trælse tanker, for er man ukoncentreret, kan hesten mærke det med det samme. Det gør, at man er nødt til at fjerne fokus fra de negative tanker,« siger hun.

Og Lines positive kommentarer til forløbet er noget, der varmer hos Anne Hove.

»Lines ord gør mig så glad. At vi med rideterapien har formået at skabe et lyspunkt i hverdage, som kan være meget mørke, er helt fantastisk,« siger Anne Hove.

Det hele begyndte med en tur på den lokale rideskole. I dag har Holmstrupgård sin egen stald med fem heste, som gennem 10 år har hjulpet udsatte unge på vej mod en bedre hverdag.

»Jeg er helt vildt stolt. Det har været 10 fantastiske år fyldt med en masse gode oplevelser,« siger Anne Hove.