Rocklyden fra barndommen i Åbyhøj

»Jeg er holdt med at øve. Så jeg bliver bedre og bedre.«

Siger 42-årige Mika Vandborg, og så griner han lystigt under cykelstyrskægget.

Egentlig burde han slet ikke optræde i denne lokale avissektion, for han bor ikke i Aarhus mere.

Han bor i Vanløse med sin kone, Trine Vandborg, og parrets to børn, for i 1997 udskiftede han Aarhus med hovedstaden.

Platformen og netværket er bare 10 gange større i hovedstaden, når man vil leve af at spille rockmusik, som han siger.

»Hvis jeg var blevet i Aarhus? Så var jeg nok blevet musikpædagog eller sådan noget. For der var simpelthen alt for lidt at lave som musiker. Men undervise er ikke det, jeg vil. Jeg vil jo spille guitar,« siger han.

Men Mika Vandborg er stadig rigtig meget Aarhus, for hans nyeste soloalbum, ”Wall of books”, der udkommer den 18. februar, er lyden af barndomshjemmet på Helgesvej i Åbyhøj, hvor han er født og opvokset.

Pioner inden for pædagogik

Han gik på Åby Skole og voksede op med en hel masse musik i og omkring skolen.

Den retning fortsatte på Aarhus Statsgymnasium, hvor han bl.a. mødte sin nuværende kone.

Hans mor er Kirsten Nissen, tidligere formand for Socialpædagogisk Landsforbund, og hans fars navn, Bent Vandborg Sørensen, er i den grad kendt inden for den pædagogiske verden, da han var en pioner inden for udvikling af pædagogik for børn med autisme og ADHD og leder af Langagerskolen.

Bent Vandborg Sørensen døde i 2010 som 64-årig.

Titelsang af sorg

»Jeg har altid sagt, at jeg aldrig bliver voksen. Jeg er jo sådan en drengerøv, der spiller rock. Men når man mister sin far, så bliver man voksen. Når den altid sikre forbindelse pludselig forsvinder,« siger Mika Vandborg, der var tæt knyttet til sin far.

Ud af sorgen og savnet kom titelsangen ”Wall of books” dalende, mens han ellers havde sat kurs mod et album fuld af vild rock.

Han genkaldte billedet af sin far siddende i sin stol i en stue tapetseret med bøger, og det blev startskuddet til en stribe sange, der i både ord og musik trækker tråde tilbage til dengang, da faderen havde Eric Clapton, Bob Dylan og Neil Young i rotation på pladespilleren.

Spar psykolog--regningen

»Spar psykolog-regningen. Lav en plade,« bemærker Mika Vandborg med sort humor og garanterer et ”hudløst ærligt” album og en musik, der passer til dengang. Og et guitarspil, som apropos indledningen er lidt mindre lir og lidt mere sjæl. Ikke så hurtigt, vildt og overfladisk som dengang i ”de unge dage”.

»Man bliver jo ældre. Og klogere,« som han smilende siger.

Ærlig sanger

Hvor Mika Vandborg på tidligere soloalbum har hyret sangere som Allan Vegenfeldt, Mads Langer og Dicte ind, hedder sangeren denne gang Mika Vandborg med følgende begrundelse:

»Det kunne ikke være anderledes. Jeg er nok ikke verdens største sanger, men det er Neil Young jo heller ikke. Til gengæld er han ærlig.«

Og Mika Vandborg tilslutter sig gerne forgængeren på guitarposten i Gnags, Per Frost, der har beskrevet god musik således:

»Når der er hul igennem til sjælen.«