Børnesange for voksne

Det er bestemt ikke alle, der synes, at Roben & Knud er sjove. Faktisk er der nogen, der gerne så orkesterets tonedøve blokfløjte deporteret til Langbortistan.

Til gengæld har Roben & Knud i løbet af knap to år samlet sig en fanskare på i hvert fald 30 personer, der troligt følger de fire delvist umusikalske musikanter i hælene for at høre deres skæve sange. Og til glæde for fans og andet godtfolk har kvartetten nu indspillet en cd med numre, der bedst kan beskrives som børnesange for voksne.

»Når folk spørger, hvad det er for noget musik, vi laver, plejer jeg at sige, at det er uden for kategori,« siger bandets blokfløjtespiller m.m., Morten Brix.

Ud over Morten Brix består orkestret af bassist Andreas Nielsen samt Roben og Knud, der i virkeligheden hedder Rasmus Normann Nielsen og Anders Vibholm.

Kaldenavnene har hængt ved, siden Rasmus og Anders for otte år siden holdt faste debataftener hver onsdag - i Anders" bil. For at øge antallet af debattører opfandt de nogle flere - blandt andre Roben og Knud.

I januar 1997 debuterede orkesteret ved en mindeværdig koncert på spillestedet Rust.

»Vi var kun på som opvarmning, men blev faktisk en kæmpe succes - selv om vi kun spillede fire sange,« mindes Roben.

Robens hjerneskade

Siden har Roben & Knud spillet godt og vel 15 koncerter. I morgen kan orkestrets sange om blandt andet pingviner, hættemåger og Jesper Klein høres i Rundetaarn.

»Vi øver aldrig før en koncert, så der er ikke to af vores koncerter, der er ens. Vi plejer at spille på hverdage, så folk ikke er så fulde. Det kræver nemlig opmærksomhed at være med til en af vores koncerter. Vi prøver at skabe en intensitet i salen,« siger Morten Brix.

»Ja,« tilføjer Roben, »det handler om at prøve at blive venner alle sammen.«

Ifølge orkestret selv spiller de ikke særlig godt, men det er ingen hindring, for det er teksterne, der er det vigtigste. Langt de fleste er opstået i Robens krøllede hjerne.

»Jeg bruger meget tid på at tænke over ting, der er vildt underlige. F.eks. hvad der ville ske, hvis en vandrende pind slog hovedet på en svovlholdig klippe. Så ville den vel blive til en tændstik,« siger Roben.

»Jeg lærte Roben at kende, lige efter at han var blevet kørt ned af en bil. I ret lang tid troede jeg faktisk, han havde fået en hjerneskade, og at det var derfor, han sagde sådan nogle underlige ting. Men det viser sig, at han også var sådan som barn,« tilføjer Morten.

Roben er også manden bag den sang, som orkestret slutter alle sine koncerter af med - en pastiche over verdenshittet ÒWe Are The World". Den hedder ÒGazellens SangÓ og handler om en snotdum gazelle, der bliver flænset i stumper og stykker af en krokodille. Sangen slutter med omkvædet"Der er håb".

»Og så plejer vi at få publikum op på scenen og vaje med hænderne, mens de synger "Der er håb". Det er meget smukt,« siger Morten Brix.

Bandkrig med ibens

Orkestret har heller ikke været blege for at indspille en sang, -"ÒStjernen i mit liv"- der gør lidt grin med forsanger Carsten Lykke fra bandet ibens.

»Det kunne jo være sjovt, hvis der opstod en bandkrig mellem Roben & Knud og ibens - ligesom der er mellem Oasis og Blur,« griner Roben, mens han understreger, at sangen selvfølgelig er ironisk ment.

»De er jo et stort band - og os er der stort set ingen, der kender.«

Når Morten og Roben hører andres musik, er det ofte Elvis og The Cure, der ligger i cd-afspilleren. Men begge indrømmer, at de lige så gerne hører orkestrets egen plade, der slet og ret hedder ÒRoben & KnudÓ.

»Jeg kan stadig gå og grine ad flere af sangene. Der er ingen, der lyder helt ligesom os, og det er nok også det, vores publikum godt kan lide,« siger Morten.

»Ja, vi har aldrig rigtig fået dårlig respons,« tilføjer Roben.

»Nåh, der var da engang, hvor du var lige ved at få tæsk,« driller Morten.

Roben griner.

»Ja. Men det var ikke på grund af musikken.«



Roben & Knud kan høres i

Bibliotekssalen i Rundetaarn

torsdag d. 19. nov. kl. 21 samt

på Comedy Zoo i Knabrostræde tirsdag d. 15. dec. kl. 21.