Fortsæt til indhold
Aarhus

Fra kyst til kyst med "Biker Jens"

Den fra Robinson Ekspeditionen så kendte "Biker Jens" - civiløkonom Jens Romundstad, 27, fra Amager - kan roligt bruge sin motorcykeljakke, hvor et tysksproget badge erklærer, at han drikker alkohol, læser porno og er tatoveret. Han har nemlig fået orlov fra sit job på Handelsskolen og kan lufte jakken på en Harley Davidson i USA, hvor de færreste nok forstår budskabet. Jens Romundstad skal tilbagelægge 12.000 km på motorcyklen fra kyst til kyst i Guds eget land - og et kamerahold fra produktionsselskabet Easy Film A/S vil følge ham for at filme rejseprogrammer, der sendes på TvDanmark til efteråret. Siden Jens Romundstad medvirkede på TV i "Robinson Ekspeditionen", har mere end 100.000 danskere overværet hans foredrag om ekspeditionen.