Flyvende gymnaster på springtur

»Hallo - prøv lige at holde munden helt lukket«.

Træner Lone Godbersen forsøger at trænge igennem til 20 flyvende superkids af begge køn, som pjatter rundt mellem en bunke hula-hop ringe.

Ungerne fordeler sig på gulvet i træningssalen, og latteren bliver afløst af koncentration. Musikken brager ud i lokalet, og nu gælder det om at holde flest mulige hula-hop ringe i gang længst mulig tid.

Pigerne er klædt i korte skørter og toppe, som afslører mavemuskler af den slags, som kræver mere fysisk aktivitet end at spise chips foran fjernsynet.

»Jeg kunne godt tænke mig, at der var én tilbage, der kunne holde alle 12 ringe op til sidst,« råber Lone Godbersen.

Nummeret indgår i det show, som Flying Danish Superkids fra den 30. juni og en uge frem skal opføre ved Nova Scotia International Tattoo i Canada, og de mange plakater i træningslokalet på Gymnastikgården i Hasle afslører, at det ikke er første gang De Flyvende rejser til udlandet for at optræde. Holdet har besøgt over 25 lande, og efter Canada går turen til Island.

Gik selv i gang

Uwe Godbersen grundlagde Flying Danish Superkids i 1983. Han har selv turneret jorden rundt som ung gymnast samt trænet gymnaster hos AGF i 17 år.

»Jeg skrev til daværende borgmester Thorkild Simonsen, at Århus burde have et gymnastikcenter. Han skrev tilbage, at det var en fantastisk idé, men at der desværre ikke var penge til det,« fortæller Uwe Godbersen.

Han kunne dog ikke slippe idéen om at skabe sit eget gymnastikcenter, så i 1983 købte han og hans kone Lone Godbersen en nedlagt landbrugsejendom i Hasle, som senere blev kendt som Gymnastikgården.

»Ambitionerne voksede. De første år mødte jeg hold, der var bedre end mit. Det kunne jeg ikke tåle, men dem møder jeg ikke mere,« siger Uwe Godbersen med en slet skjult stolthed.

I dag dyrker 600 børn i alle aldre gymnastik på forskellige niveauer på Gymnastikgården, hvor der ud over træningsfaciliteter er hoppepark og udendørs swimming-pool - desuden er der aerobic- og motionshold for voksne.

Verdensklasse

I træningslokalet er De Flyvende i gang med en øvelse, som inkluderer et stort flag og et tøjskifte. Mens flaget dækker for tøjskiftet, laver den 12-årige Mette et solonummer.

»Hun er virkelig i verdensklasse,« siger grundlæggeren fra sin plads på tilskuerrækkerne.

44 børn mellem 8 og 20 år er blevet udtaget til at være med på Flying Danish Superkids-holdet, og de skiftes til at tage med til opvisningerne. Holdets show er en blanding af springgymnastik, dans og sang - en usædvanlig cocktail, som giver mange opvisninger i ind- og udland.

Det kræver pligtopfyldenhed, talent og træning at være med på topholdet. Børnene træner syv en halv time om ugen fordelt på tre gange, desuden forventes det, at alle dagligt laver 15 minutters styrketræning hjemme.

»Vi deltager ikke i konkurrencer, fordi vi vil ikke udsætte børnene for det pres. Vi stiller store krav til dem, men ikke så det bliver umenneskeligt,« siger Uwe Godbersen, som kalder sit hold et alternativ til den olympiske konkurrenceidræt.

To gange om året bliver alle børnene testet af trænerne. Deres fysiske form afgør, om de kan blive optaget blandt De Flyvende. Træner Stig Simonsen, som er med holdet til Canada, fortæller, at trods de høje ambitioner er der ingen misundelse eller konkurrence børnene imellem.

»Der er gået sport i, at man godt må gøre sig umage. Her må man gerne være god. Det er ikke ligesom i skolen, hvor man helst ikke skulle sidde med hånden oppe hele tiden,« siger Stig Simonsen, som selv har en fortid som superkid.

Uwe Godbersens supergymnaster starter, når de er fem-seks år gamle, men når de kommer op i 15-års alderen, dropper mange gymnastikken. Teenager-livet bliver for mange svært at forene med holdets regler om ingen tobak eller alkohol.

»Vores største konkurrent er diskoteker og erotikken. Når de fylder 15 år, så bliver de frygtelig frustrerede, så vil de have kærester og gå på diskoteker. Jeg plejer at sige til pigerne, hvad vil I så lave, når I bliver 18, når I har prøvet det hele som 15-årige,« siger Uwe Godbersen.

Mange af gymnasterne ender selv som trænere, og andre bliver ledere. Uwe Godbersen mener, at mange udvikler lederevner, fordi de fra barnsben har været vant til at samarbejde med andre, og samtidig har de fået en stor selvtillid ved at optræde.

Forældreopbakning

En af de forældre, der tit sidder på tilskuerpladserne, er Hanne Olesen. Hendes 12-årige datter Jannie har haft sin gang på Gymnastikgården, siden hun var syv år, og har de sidste tre år været at finde blandt De Flyvende.

»I øjeblikket er det en fin interesse, og jeg bakker hende op 100 procent, men kommer der en dag, hvor hun hellere vil på diskotek, så vælger hun selv. Det er hende, der skal lave gymnastikken og ikke mig. Hun gør det for sin egen skyld og ikke for min,« siger Hanne Olesen, om ofte har været med gymnasterne på rejse som hjælpende forældre.

Hanne Olesen bliver afbrudt af Jannie, som har røde kinder efter to en halv times træning.

Datteren spørger, om hun kan være med til at synge fødselsdagssang for holdets tyske pladeproducent Horst Fuch, når de vender hjem fra Canada. Hanne Olesen nikker og lover at skrive datoen op. Jannie løber hen til de andre og begynder på mave-rulning erne.

»Jannie har et liv uden for Gymnastikgården sammen med sine klassekammerater. Det her kan jo ikke blive ved altid, for det er belastende for kroppen. Det er vigtigt, at hun har flere sider i sit liv,« siger Hanne Olesen.