Smykkepigen fra Soho

Malene Helweg-Larsen ligner ikke umiddelbart en håndværker. Makeup, tøj og hår sidder, som sådan noget nu skal, og det kan åbenbart godt kombineres med bor, file og save. I butikken ligger og hænger prøver på hendes arbejde: ringe, halskæder, manchetknapper, ørenringe, bryllupshårpynt og hvad man ellers kan lave med sølv, guld, perler.

I baglokalet har Malene indrettet værksted - arbejdsbordet har hun lavet sammen med sin onkel. Hun er - med god grund - glad for sin butik. For med den har hun opfyldt sin barndomsdrøm.

»Jeg kan huske, at jeg på en biltur fortalte min far, at jeg ville være guldsmed. Han syntes, det var en god idé. I det hele taget har mine forældre altid støttet mig og troet på mig, og det er jeg glad for.«

Malene Helweg-Larsen er vokset op i Søllerød. Hendes far er arkitekt, og hendes mor er tandlæge, og det lader til, at Malene har forenet begge talenter.

»Når jeg står med mit håndbor og kigger på mine hænder, er det lige som at se min mor, når hun behandler sine patienter.«

Babysitter i Soho

Efter 10. klasse søgte Malene Helweg-Larsen læreplads hos Georg Jensen, der hvert år optager en til to lærlinge, som udvælges blandt cirka 10 ansøgere, der alle har været i praktik en uge på det store værksted på Frederiksberg. Malene Helweg-Larsen var i praktik som en af de første det år, så derfor gik der et halvt år, før hun fik besked på, om hun var optaget som lærling. Den tid brugte Malene Helweg-Larsen som syer-trainee hos Aquasqutum i London.

Hjemme i Danmark blev der sat underskrift på lærlingekontrakten, og de næste fire år tilbragte Malene Helweg-Larsen hos Georg Jensen.

»Det var dér, jeg ville ind, og jeg tror, at hvis man har indstillet sig på det, så går det sådan.«

Og sådan gik det også med hendes næste projekt. Hun tog til New York uden lovning på hverken arbejde eller bolig og havde begge dele få dage efter ankomsten.

»Jeg mødte en enlig mor, der havde masser af plads i sin lejlighed. Hun havde brug for én til at passe hendes søn nogle aftener mod, at man fik lov til at bo gratis. Den ordning var lige noget for mig.«

Malene Helweg-Larsen gik en tur i Soho, og fordi hun godt kunne lide bydelen, gik hun ind i en lille butik, der havde værksted, hvilket ikke er så almindeligt der ovre. Men det be- talte sig.

»Jeg ankom om onsdagen, gik ind i butikken om lørdagen og startede om mandagen."

Malenes egen forklaring på sit store held er:

»Jeg er dansk, og Danmark er kendt for design, og så var jeg uddannet hos Georg Jensen.«

I Soho fandt Malene ud af, at hun var god med kunderne, og ideen om egen butik begyndte at spire. I 1998 åbnede hun Niobium på Guldbergsgade lige over for Café Rust ved Sankt Hans Torv.

Rengøring og regnskaber

Det første Malene Helweg-Larsen gjorde, da hun åbnede Niobium var at sikre butikken med gitter for vinduet, pengeskab og alarm. »Det er jo Nørrebro,« som hun siger.

»Jeg troede, det værste var at blive momsregistreret, men det var det mindste af det hele. Der er mange ting at tænke på, når man åbner en butik. Dankort-maskinen fik jeg f.eks. først et halvt år efter, jeg åbnede, og der mangler stadig en masse småting. Men det kommer lidt efter lidt. Det værste ved at være selvstændig er rengøring og regnskaber. Det var i hvert fald ikke derfor, jeg blev guldsmed.«

Malene vil gerne have børn, og hun er sikker på, at det vil kunne hænge sammen med at drive sin forretning. Blandt andet fordi, hun virkelig er glad for det, hun laver.

»Jeg elsker at arbejde. Jeg har selvfølgelig dårlige dage, men så laver jeg nogle kæder, det kan næsten ikke gå galt.«

I Malenes montrer ligger bl.a. smykker til mænd i form af en kvindetorso og sarte halskæder med perler trukket på rødlakeret kobbertråd. Priserne er skrevet med sølv på glatte, sorte småsten, som Malene har fundet i Chinatown, New York.

Kunderne har fundet Niobium, så Malene har grund til at være glad. Men hvad gør hun, hvis hun bliver syg?

»Jamen det gør jeg ikke. Man bliver ikke syg, når man er selvstændig.«